Alexander Szymanowski til Brøndby IF

29.08.2013 17:30

Den argentinske kantspiller Alexander Szymanowski skifter til Brøndby IF på en 1-årig lejeaftale med en købsoption.

Brøndby IF og den spanske klub Recreativo de Huelva er enige om en lejeaftale, og den 24-årige argentiner er efter at have gennemgået et lægetjek torsdag på Brøndby Stadion nu Brøndby-spiller. Han er blevet tildelt trøje nummer 8.

En klar gevinst

Sportschef Per Rud:

- Alexander er en spiller, som vi har haft kig på i et stykke tid. Han har i det seneste år været en profil i den næstbedste række i Spanien, og han har derfor været en eftertragtet herre. Vi er meget glade for, at det er lykkedes os at hente Alexander her til Brøndby, foreløbigt sæsonen ud, og vi er sikre på, at han bliver en klar gevinst for os.

- Vi har i dette transfervindue haft et ønske om at styrke os på kanterne, da vi har få udprægede kantspillere i truppen. Den styrkelse får vi nu i form af Alexander. Han er en hurtig og teknisk god spiller, der kan udfordre og er målfarlig, hvilket 10 mål i 35 kampe i sidste sæson vidner om.

- Vi skal understrege, at før Alexander kan trække Brøndby-trøjen over hovedet, skal hans arbejds- og opholdstilladelse i Danmark være på plads. Vi overholder naturligvis reglerne 100 % og afventer derfor myndighedernes behandling af ansøgningen, før han træner eller spiller kampe for Brøndby IF.

PR AS

24-årige Alexander Szymanowski, der her hånder med sportschef Per Rud, kan nu kalde sig Brøndby-spiller, men før han kan træne eller spille kamp med holdet, skal opholds- og arbejdstilladelsen på plads.