Kahlenberg på træningsvisit

17.07.2013 09:17

Når spillerne træder ind på træningsbanen onsdag formiddag, er der en gammel kending iblandt.

Thomas Kahlenberg, som i øjeblikket er på jagt efter en ny klub, har således fået lov til at holde formen ved lige i Brøndby IF i den kommende tid.

Har valgt at gøre en undtagelse

Sportschef Per Rud udtaler:

- Thomas Kahlenberg har anmodet om at træne med i en periode, da han ønsker at holde sig i gang, imens han forsøger at få fremtiden på plads. Han har ikke lagt skjul på, at han har fokus rettet mod udlandet, og som udgangspunkt tager vi ikke spillere med ind i træningen på den måde. Da Kahlenberg er en god ven af huset og samtidig vil kunne bidrage positivt til træningsniveauet, har vi valgt at gøre en undtagelse.

K

Thomas Kahlenberg er på træningsvisit i Brøndby IF.