Ukrainsk og rumænsk modstand i Tyrkiet

07.02.2013 12:30

Fra mandag og ti dage frem er Brøndby IF's spillertrup på træningslejr i Antalya i Tyrkiet for at pudse formen yderligere af frem mod forårspremieren i Superligaen mod Randers FC den 3. marts 2013 på Brøndby Stadion.

Undervejs på træningslejren skal truppen spille to træningskampe.

Modstandere fra Rumænien og Ukraine

Fredag den 15. februar kl. 15 (dansk tid) møder Brøndby IF Pandurii Târgu Jiu, der pt. ligger nummer fire i den bedste rumænske række.

Dagen inden hjemrejsen, tirsdag den 19. februar kl. 15 (dansk tid), møder Brøndby IF så FC Kryvbas, der til daglig spiller i den bedste ukrainske liga.

Brøndby-truppen rejser på træningslejr mandag den 11. februar og vender hjem den 20. februar. Efter træningslejren resterer der en enkelt træningskamp mod svenske Kalmar FF, som spilles den 24. februar kl. 14 på Brøndby Stadion.

På træningslejren i Tyrkiet bor Brøndby-truppen på Hotel Titanic Beach Lara i Antalya.