Goodson rejser til Tyrkiet

17.01.2013 18:02

Brøndby IF's amerikanske forsvarsspiller Clarence Goodson rejser torsdag aften til Tyrkiet og Süper Lig-klubben Orduspor for at se nærmere på forholdene med henblik på et klubskifte.

Goodson vil være i Tyrkiet frem til lørdag, hvor han returnerer til Danmark. Goodson kommer således ikke i spil til lørdagens træningskamp mod Fremad Amager.

Ingen aftale på plads

Sportschef Ole Bjur udtaler:

- Clarence er rejst med sin agent til Orduspor, hvor han skal danne sig et indtryk af tingene dernede.

- Både vi og Clarence er i dialog med Orduspor om et skifte, men der er ikke en aftale på plads. Hvis klubberne og spilleren på et senere tidspunkt bliver enige om en aftale, så melder vi naturligvis det ud.