Husk: Nytårstaffel på Brøndby Stadion

27.12.2012 13:41

Sidste år startede Brøndby IF en tradition, hvor klubbens fans blev inviteret til nytårstaffel på Brøndby Stadion.

Den tradition holdes ved lige i år, nærmere bestemt fredag den 28. december kl. 16-18, hvor alle fans af Brøndby IF inviteres til nytårstaffel, denne gang under Nordea-tribunen (HC Container-indgangen).

Her vil der være musik samt øl, sodavand og grillpølser ad libitum (så længe lager haves).

Tag dine medfans under armen og kig forbi Brøndby Stadion den 28/12. God jul og godt nytår!