Auri: Vi virker som en enhed

10.01.2012 22:18

Brøndby IF vandt tirsdag aften 1-0 over Aalesund FK i en træningsturnering på Gran Canaria.

Cheftræner Auri Skarbalius var overordnet set tilfreds efter kampen.

Glad for holdindsatsen

- Vi skal være glade for alle sejre, og det er vi også for den i aften. Det er dejligt med en god start på året, og jeg synes generelt, at det var en god holdindsats med flere gode individuelle præstationer også. Blandt andet var Mike (Jensen, red.) rigtig god i den time, han fik, og han viser både i dag og til træning, at han er sulten.

- Vi virker som en enhed, og vores pres og genpres fungerer i det meste af kampen, indtil vi naturligt nok bliver lidt trætte mod slutningen. Derudover er vi i første halvleg dygtige med bolden, og jeg så lidt af det spil, vi har øvet os i, og som skal udbygges fremover.

- Jeg kunne mærke det i bussen efter kampen, at alle var glade for en sejr og et clean sheet, men vi skal huske, at det var en træningskamp, og at der fortsat ligger en hel masse arbejde foran os.

MJ

Auri er glad for sejren over Aalesund FK og fremhæver ud over holdet Mike Jensen for en fin indsats.