Femi: FCK-kamp er vejen til Europa

26.10.2011 09:54

Femi Ajilore og resten af Brøndby-truppen er ved at ruste sig til torsdagens pokalbrag hjemme mod FC København kl. 20.00.

Den nigerianske midtbanespiller fortæller til brondby.com, at kampen i morgen er ekstemt vigtigt, da pokalturneringen kan være Brøndby IF's vej til Europa.

Spillerne har altid et ansvar

- Torsdagens kamp mod FC København bliver meget vigtig for os. Det er en cupkamp, der skal afgøres på dagen, og vi ved, at denne turnering kan være vores vej til Europa i næste sæson, så vi skal vinde for enhver pris og ikke fokusere så meget på spillet.

- Vi besejrede næsten FCK i den seneste kamp, og jeg er sikker på, at vi kan vinde kampen, hvis vi leverer samme indsats. Det gælder om at være klar og få vist de styrker, som vores hold indeholder.

- Selvfølgelig har der været nogle ændringer i de seneste dage i trænerteamet, men for os spillere, så gælder det bare om at holde fokus til træning og i kamp. Man kan ikke ændre fortiden, og spillerne har altid et ansvar for at tingene lykkes, og det skal vi vise nu.

Køb din billet til opgøret lige her!

FA 

Femi Ajilore ser frem til torsdagens svære pokalkamp mod FC København.