Henrik Jensen: Mangler is i maven

23.10.2011 21:09

Brøndby IF's nederlag søndag aften i Silkeborg IF ærgrede naturligvis cheftræner Henrik Jensen, der trods en god første halvleg, måtte indkassere et nederlag.

Cheftræneren fastslog efter kampen, at mandskabet fra Vestegnen mangler skarphed i angrebsspillet, når chancerne byder sig samt is i maven under pres.

Mangler is i maven

- Vi spiller egentlig en god første halvleg, hvor vi får skabt flere gode muligheder og bør føre, men så får de et frisparksmål lige inden, og det rammer os åbenbart hårdt, for anden halvleg er slet ikke godkendt.

- I de sidste 45 minutter lader vi os presse alt for langt tilbage på banen, og så kommer vi under et kolossalt pres. I de perioder mangler vi is i maven og stresser, når vi får bolden. Her skal vi øve os på at turde spille mere.

- Offensivt må vi erkende, at vi ikke er farlige nok i aften. Vi har nogle rigtigt fine muligheder, men vi får ikke scoret i vores gode perioder, og så bliver det i sidste ende umuligt at vinde en udekamp i Silkeborg.