Max: Utrolig tungt

26.08.2010 22:13

- Tungt, det er meget tungt!

Max von Schlebrügge var meget lavmælt efter kampen mod Sporting.

Spillemæssigt fint, men...

- Vi spiller en fin kamp og har styr på dem. Det er uforståeligt, at vi ikke er videre.

- Men vi må se i øjnene, at vi giver dem det, de har - samtidig med at vi selv misbruger chancerne, fortsætter den tydeligt skuffede anfører kortfattet.

- Alle mand kæmper utroligt godt, og jeg synes, at vi fortjener bedre, selv man ikke kan bruge den slags i fodbold.

- Det her er bestemt en af karrierens værste oplevelser, fordi vi faktisk gjorde langt det meste rigtigt, uddyber Max von Schlebrügge og afslutter:

- Men vi må og skal videre - og det kommer vi allerede på søndag.

Skuffet Max

Max von Schlebrügge er som de øvrige spillere utroligt skuffet efter nederlaget til Sporting CP torsdag aften.