6. MARTS 2010 kl. 13:09
Jens Larsen forlænger

Brøndby IF og Jens Larsen er lørdag blevet enige om en forlængelse af den unge spillers kontrakt, således at den nu udløber sommeren 2013.

- Det er meget positivt, vi har fået Jens Larsens forlængelse på plads. Jeg ser frem til at arbejde videre med ham, udtaler cheftræner Kent Nielsen.

Stort potentiale

- Jens har markeret sig stærkt i de kampe, han har været med i, og der er ikke tvivl om, at han vil presse sig på til holdet. Ikke bare i den nærmeste fremtid, men også på sigt.

- Han er en energisk, løbestærk spiller, der kan spille på kanten og centralt. Han har selvfølgelig mange ting at lære, men det er ikke tilfældigt, han har været inde over fire kampe allerede, trods sin unge alder.

- Han har helt sikkert et stort potentiale, og gøres tingene rigtigt, kan han nå langt.

Jens glæder sig

- Det er fedt, at det hele nu er på plads. Jeg er meget glad for at spille i Brøndby, hvor jeg har været siden jeg var junior. Det er det, jeg hele tiden har ønsket, og jeg er bare glad for, at jeg nu kan koncentrere mig om, at gøre mit bedste, siger Jens Larsen.

- Brøndby er det bedste sted jeg kan udvikle mig, håber selvfølgelig på så meget spilletid som muligt, det gøt alle spillere. Det vigtigste for mig lige nu er, at jeg kan arbejde videre uden at skulle forholde mig til, hvor jeg er efter sommerferien. Det giver ro på, og jeg glæder mig meget til de kommende opgaver - og fremtiden.

Jens Larsen har forlænget sin kontrakt med 3½ år.

Jens

Jens Larsen kan se frem til mange flere kampe i både hjemme- og udebanedragten i Brøndby IF. Cheftræneren spår den energiske og løbestærke spiller en stor fremtid.