Stephan med - Gislason bliver hjemme

19.02.2010 09:00

Fredag morgen drager Brøndby-truppen til Malaga, og med i flyet er landsholdsmålmand Stephan Andersen, der nærmer sig kampformen.

- Det bliver dejligt at komme afsted, og med den fremgang jeg har mærket, håber jeg snart, at kunne få noget kamptræning, lyder det fra Stephan Andersen.

Gislason bliver hjemme

Ud over Stephan Andersen og Michael Tørnes er Kasper Vilfort også med i "keepertruppen". Trænerteamet har derudover valgt, at udtage Mathias Larsen (årgang '91), der til daglig spiller i U19-truppen. Mathias Larsen har spillet 34 ungdomslandskampe.

Også Nicolaj Agger er med i flyet, og selvom den unge angriber hovedsageligt vil træne individuelt, går det fremad med hans skadessituation.

Mens Stephan Andersen og Nicolaj Agger altså er meldt på plus-listen, bliver Stefan Gislason og Jacob Berthelsen hjemme. Jacob Berthelsen er i gang med genoptræning efter operation og for Stefan Gislasons vedkommende handler det om, at der er reel interesse for spilleren fra et par klubber, som ønsker spilleren tilknyttet. Jens Larsen bliver i første omgang hjemme, men støder efter planen til truppen senere.

Stephan

Stephan Andersen er med i Spanien, Gislason bliver hjemme.