2. DECEMBER 2009 kl. 17:11
Boilesen til Ajax

Brøndby IF, Nicolai Boilesen og Ajax Amsterdam er onsdag blevet enig om forholdene omkring Nicolai Boilesens skifte til den hollandske klub.

Parterne er blevet enige om, at de økonomiske forhold ikke oplyses.

Aftale på plads

- Vi har de seneste dage haft en god dialog med Ajax. Vi er endt op med en aftale, der til fulde lever op til FIFA's regler omkring uddannelseskompensation; regler som er lavet lavet for at beskytte de klubber, der uddanner de unge spillere. fortæller sportschef Anders Bjerregaard.

- Vi ønsker Nicolai held og lykke med udfordringerne i det hollandske, runder Bjerregaard af.

Nicolai Boilesen tiltræder den hollandske klub, efter hans kontrakt med Brøndby IF udløber 31/12 2009.