Billedindtryk fra derbyet

03.03.2009 14:34

Mere end 26.000 tilskuere havde fundet vej til Brøndby Stadion mandag aften. Her blev de vidne til en intens kamp om toppen af SAS Ligaen.

Den meget lige kamp blev vundet af FCK-mandskabet, der i en blågul ramme var mest effektiv på dagen. Billeder fra kampen findes herunder.

Brøndby IF - FC København

Fans Kids

Brøndby Kids var som sædvanligt fyldt med glade fans før kampen. Her viser to Kids al udstyret frem.

Indgange

Der var pres på indgangene fra de åbnede. Mere end 26.000 tilskuere var med til at sætte sæsonrekord.

Fans

To unge fans med forventninger.

Tifo

Brøndby Tifo havde igen gjort sig de helt store forberedelser til kampen og præsterede en kanon-flot tifo i to dele.

BIF

Anden del gav vist verdensrekord i logo-størrelse.

Kent

Kent Nielsen stod op under hele kampen og dirigerede tropperne.

Remco

Før kampen var der blomster til både Kent Nielsen og Remco van der Schaaf. Brøndby Support var igen på banen med en velkomst til nye folk i klub og trup.

Buret

Også Tipsbladet var på grønsværen. Her rystes handsker med Stephan Andersen, der modtog "Det Gyldne Bur" for sine imponerende præstationer i 2008.

Krohn

Hjemmeholdet kom spillemæssigt godt fra start. De første 10-15 minutter var det de blågule, der styrede løjerne, her anført af Michael Krohn-Dehli.

Farnerud

Også Alexander Farnerud var i hopla i kampens indledning.

Stopfinten

Stopfinten virkede et par gange, men lidt efter lidt fik gæsterne kæmpet sig ind i kampen, og i den sidste del af første halvleg var udeholdet bedst.

Remco

Remco van der Schaaf fortæller dommeren, hvad en hel del af tilskuerne vist følte undervejs i kampen.

Duncan

Duncan i fremløb. Den store angriber fik dog ikke mange muligheder i et meget taktisk præget opgør.

Sandwich

Anføreren og von Schlebrügge byder en FCK'er velkommen på Brøndby Stadion.

Remco

Remco var god i luftduellerne og tabte i det hele taget meget få nærkampe.

Toby

I anden halvleg blev først Ousman Jallow og siden Tobias Mikkelsen skiftet ind. Det gav mere spil, og halvlegen var egentlig lige. Det lignede længe uafgjort, men FCK ville det anderledes.

Ous

Ousman Jallow kæmpede det bedste han havde lært. Her i løbeduel med en FCK-forsvarer.

Jallow

Jallow kommer forrest og tilkæmper sig hjørnespark. Der kom dog ikke det store ud af anstrengelserne.

Wass

Kampen endte 0-1. Daniel Wass er her i dialog med dommerne og bedømt ud fra trioens udtryk synes to af dem i hvert fald, at det var en god samtale.

Gisla

Æv. Stefan Gislason ærgrer sig efter kampen.

Kent

Trods nederlaget var den samlede danske verdenspresse mest interesseret i at høre den debuterende træners syn på opgøret. Efter halvanden time var også den seance slut, og Kent Nielsen kunne trisse hjem med resten af holdet. Næste opgave venter søndag!