6. NOVEMBER 2008 kl. 14:00
Kim Daugaard assistenttræner pr. 1/1-09

Kim Daugaard tiltræder som assistenttræner for Brøndby IF den 1. januar 2009. Han indgår dermed i det kommende trænerteam sammen med Kent Nielsen. Den rutinerede 34-årige midtbanespiller forsætter sin aktive karriere frem til sidste kamp i efterårssæsonen.

Kim Daugaard fik debut for Brøndby IF den 3. juli 1993 og har indtil videre spillet 465 kampe i den blågule trøje og scoret 47 mål.

Kim Daugaard

Om posten som assistenttræner siger Kim Daugaard følgende:

- Kent Nielsen og jeg har haft nogle rigtig gode samtaler, og jeg tror vi har den rigtige indstilling til fodbold begge to. Der er ingen tvivl om, at Kent (Nielsen, red.) skal ind og sætte sit præg på holdet fra starten, hvilket jeg må hjælpe ham med. Jeg kender spillerne utroligt godt, forklarer Kim Daugaard.

Spillertruppen fik den gode nyhed før torsdagens træning.

- Der var roser og klapsalver, men det var jo også et godt valg fra deres side. Nu er det jo mig, der skal råbe efter dem fra januar, slutter Daugaard med et smil. 

Video med Daugaard

[VIDEO:http://front.xstream.dk/klubnyt/content/flv/2008-11/0_40414000_1225975556.flv]

Kim Daugaard bliver assistenttræner for Brøndby IF, når Kent Nielsen tiltræder. Indslaget er lavet i samarbejde med 442.dk