Køhlert: Vi skal vinde

27.08.2008 15:17

Traditionen tro blev der onsdag eftermiddag afholdt pressemøde på Brøndby Stadion dagen inden en europæisk hjemmekamp. De fleste medier fra den skrevne presse og tv havde meldt deres ankomst.

Pressemødet startede med en kort introduktion af Hermann Haraldsson, hvorefter træner Tom Køhlert tog ordet.

Godt udgangspunkt

- Når vi møder FC Haka i morgen, så vi alle se et fokuseret fodboldhold. Vi både kan og skal videre i UEFA Cuppen, og med udgangspunktet på 4-0 ser det ganske fornuftigt ud, forklarede Tom Køhlert.

- Vi vil se et Brøndby-hold, der kommer til ligne det hold, vi vil bruge mod F.C. København. I søndagens kamp mod Sakskøbing fik vi prøvet et par spillere af fra andetholdet, men det sker nok i mindre grad i morgen.

- Der har været spekuleret i, hvem vi vil spille med på toppen, og med Peter Madsens tre mål i weekenden har vi flere angribere med selvtillid at vælge i mellem, lød det fra Køhlert ved pressemødet.

 Stefan Gislason

Anfører Stefan Gislason sammen med Tom Køhlert i panelet. Begge er enige om, at kampen mod FC Haka skal vindes.

Hermann Haraldsson

Også Brøndby IF's administrerende direktør gav sit besyv med, og kunne fortælle, at kampen mod FC Haka i morgen bliver nummer 124 i rækken af europæiske kampe for de blågule.

Spillertrup

Spillertruppen sad tålmodigt og lyttede med. Efter seancen stod det på træning inden holdet indlogerede sig på et hotel natten over.

Tom Køhlert

Der var bud efter Tom Køhlert blandt journalisterne til dagens pressemøde.