Køhlert ærgerlig over nederlag

03.08.2008 20:35

- Hvis man deler kampen op, så mener jeg at 1. halvleg burde have endt lige. Der er som sådan ingen af holdene der skaber det store, men Randers scorer så et fantastisk flot mål lige inden pausen. Sådan noget kan man ikke gardere sig imod, fortæller Tom Køhlert.

- Vi starter egentligt rigtigt godt, hvor vi viser samme takter som i de øvrige kampe, men udskiftningen af Jon gør at vi går lidt i stå, og skal på plads igen, lyder det.

Kommer igen

- I anden halvleg arbejder vi godt, og er på vej mod en udligning, men Randers får så et lidt heldigt mål, og derfra er det for alvor op ad bakke.

- Det var tydeligt at spillerne var trætte ovenpå turen til Færøerne, flere af nøglespillerne som ellers plejer at arbejde hårdt hele vejen igennem mangler lige det sidste i kampen i dag. Kampen blev afviklet som vi ellers havde forventet, en fysisk og taktisk kamp, men det var tydeligt at Randers-spillerne havde lige det ekstra og generelt var bedst på dagen.

- De sidste 20 minutter vidste vi ville blive hårde, men det var overraskende at vi ikke formåede at holde bedre på bolden. Sejren som sådan er der vist ingen der kan indvende noget mod, men 3-0 er lidt voldsomt, når man ser på hvad der bliver skabt.

- Nu analyserer vi kampen i morgen, og så er det op på hesten igen. Vi kom ned på jorden i dag efter en god start, men det kommer ikke til at ændre på indstillingen på holdet.

- Selvtilliden er hvor den skal være, og vi skal nok komme igen. Vi skal nok være helt klar igen i Horsens på lørdag, lover Køhlert.

Duncan

Der blev ikke skabt voldsomt mange chancer mod Randers FC's målmand, og her ofrer en Randers-forsvarer sig før Duncan får afsluttet.