Torsdagstræning rykket

13.02.2008 15:27

Grundet udsigt til nattefrost har trænerteamet besluttet, at rykke træningen torsdag og fredag. Begge dage vil spillerne derfor kl. 12 være at finde enten på bane 26 eller kunststofbanen, hvis solen ikke formår at varme græsbanerne tilstrækkeligt.

Dagens første træning gav ikke et klart billede af hvem, der indgår i lørdagens startformation mod Elsfsborg, men der blev gået godt til den og flere spillere er åbenlyst ved at nærme sig kampformen så småt.

Kun tre blev inde

Efter formiddagens træning er spillerne nu i gang med anden runde, og et hurtigt kig i motionsrummet afslører, at kun 3 spillere må undvære træning med bold i denne omgang.

Således er kun Jacob Berthelsen, Peguero og Trond Andersen indendørs, mens resten i et eller andet omfang træner på græs med bold.

Du kan se alle ugens træningstider her.

trond

Trond Andersen meldes i fremgang, men må her til eftermiddag nøjes med motionsrummet. Sammen med Peguero og Berthelsen træner nordmanden indendørs mens alle andre er på græs.