Brøndby jagter hjemmetronen igen

17.04.2007 08:57

Når Brøndby IF's spillere i morgen aften løber på banen i SAS Ligaens 25. runde mod Viborg FF, jagter klubben på ny at ligge på førstepladsen over resultater på hjemmebane.

Før onsdagens opgør har de blå-gule samlet 28 point i 12 hjemmekampe, og med en sejr over viborgenserne kryber Brøndby atter forbi FCK, der har 30 point i 13 hjemmekampe.

Brøndby IF er i forvejen i gang med den bedste hjemmebanestime siden juli-september 2006. I de seneste fire hjemmekampe er det blevet til fire sejre.

Og muligheden for at komme på førstepladsen over resultater på hjemmebane er til stede, i det Viborg ikke bare er blevet sendt hjem med nederlag de seneste syv gange i træk, midtjyderne har gæstet Brøndby Stadion.

Seks ud af de syv gange har de end ikke scoret på vestegnen, målscoren i de syv opgør lyder på flotte 14-1 i Brøndbys favør.

Jubel i Viborg

I det seneste indbyrdes opgør headede Duncan Brøndby foran, men Viborg fik udlignet til 1-1.

Statistisk overtag

Den samlede statistik på Brøndby Stadion mod Viborg er 14 sejre i 18 kampe, tre uafgjorte og blot ét nederlag, som efterhånden er ni år gammelt. Også her er målscoren ret så markant, nemlig 40-13 til Brøndby.

Ved seneste hjemmekamp mod Viborg, som Brøndby i august vandt med de sikre cifre 3-0, rundede holdet 10 hjemmekampe på stribe mod viborgenserne med mindst 10.000 tilskuere. Senest der ikke var femcifret antal tilskuere som opbakning var helt tilbage i september 2000, hvor 7.780 så Brøndby vinde 2-0 over Viborg.

Anfører Per Nielsen tiljubles

Senest Viborg gæstede Brøndby Stadion bragte anfører Per Nielsen Brøndby på sejrskurs i 3-0 sejren i 6. spillerunde i sæsonen.