21. AUGUST 2006 kl. 09:43
Peguero ude i 7-8 måneder

Brøndby IF's Peguero Jean Philippe er sat ud af spillet de næste syv til otte måneder efter at han i går i SAS Liga-kampen mod Viborg pådrog sig en knæskade.

- Det forreste korsbånd og det indvendige ledbånd i højre knæ er revet over, kan vi umiddelbart konstatere. I dag skanner vi Peguero for at se om der er yderligere skade på knæet, fx menisken, fortæller holdlæge Per Bjerregaard.

Peguero bæres fra banen.

Peguero bæres fra banen, men har overskud til lige at takke for de taktfaste klapsalver og "Haiti"-råbene.

Peguero blev skiftet ind i 3-0 sejren over Viborg i stedet for Morten "Duncan" Rasmussen. Her skulle han blot bruge 15 minutter på at sende bolden i nettet til 3-0 efter at have løbet bolden op. Desværre stødte han i forbindelse med scoringen sammen med en Viborg-forsvarer og måtte bæres fra banen.