Duncan: Modtagelsen var fantastisk

30.03.2006 13:21

- Det var da dejligt at få rigtig debut, og så med en sejr.

Morten Duncan Rasmussen var godt tilfreds med sejren i sin SAS Liga-debut for de danske mestre og pokalvindere. Han kom på banen i 2. halvleg da han afløste Kim Christensen helt i front.

- Jeg sad udenfor og så alle de chancer der blev produceret, og tænkte at det var helt vildt vi ikke kunne få den ind. Da jeg kommer ind får jeg også selv en relativt stor chance, men altså... Hvis det var en direktør havde vi jo en hel direktion på banen i dag, griner han.

- Der bliver givet og taget derinde, og det hører med. Det var en god fysisk kamp, og jeg synes vi spiller godt. Stemningen var også i top, og min modtagelse var helt fantastisk. Danmarks bedste fans, smiler Duncan bredt før han lusker tilbage til omklædningen.

Duncan klar

Morten Duncan Rasmussen modtager de sidste dessiner af John Faxe Jensen på sidelinjen.

Duncan kommer ind

Morten Duncan Rasmussen erstattede Kim Christensen i 2. halvleg.

Duncan

Morten Duncan Rasmussen skulle ikke bruge mange sekunder, før han fik afsluttet første gang.

Duncan i aktion

Den nye 17'er mærker intet til knæskaden, men mangler endnu et stykke for at nå topformen.