Trond: Bliver bedre fra nu af

22.09.2005 09:20

- Det var mit første derby, og jeg må sige det var en helt fantastisk følelse at gå på banen før kampen. Man kunne mærke tændingen fra tribunerne, og sådan blev det jo ved. Jeg synes vi var bedst i første halvleg, men der var chancer begge veje så det er vel retfærdigt nok, den blev uafgjort. Jeg havde dog meget gerne vundet min første kamp i den gule trøje mod FCK, men det må bare blive næste gang, konkluderede Trond Andersen efter kampen mod FCK.

- Der var enkelte situationer i starten, hvor vi havde nogle misforståelser, men alt i alt er jeg tilfreds med min egen indsats, og det er jo let at spille ved siden af en så god og rutineret spiller som Per.

Bag forsvaret var Ankergren endnu en gang en sikker skanse.

Bag forsvaret var Ankergren endnu en gang en sikker skanse.

- Det er blandt andet disse kampe jeg er skiftet for, og jeg er ikke skuffet. Der var knald på fra første fløjt, og så er det bare en fornøjelse at spille fodbold. Fra nu af bliver det bedre og bedre, jo mere vi får spillet sammen, så jeg glæder mig meget til den kommende tid, fortæller den glade nordmand.

Per Nielsen: Indstillingen i top

- Jeg ville sgu gerne have haft alle 3 pinde i dag. Vi spiller bedst og har de største chancer, specielt i de første 55 minutter, men derefter er det rimeligt lige. Indstillingen var som den skulle være, og for mit eget vedkommende er det godt at være med igen. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det er helt optimalt med masken, men det gik godt nok for mig, og der er ingen problemer i at spille igen, supplerede kollegaen i midterforsvaret, anfører Per Nielsen.

- Samarbejdet med Trond fungerede ok. Vi har ikke spillet rigtigt sammen, og jeg har ikke selv rørt en bold i tre uger, men bortset fra en enkelt kikser er jeg tilfreds. Jeg holder mig lidt tilbage, og passer mine defensive pligter, og det gik godt nok.

Masken holder.

Masken holder.

- Der er en lidt blandet følelse i omklædningsrummet lige nu, men vi fik i hvert fald vist, at vi kan spille fodbold, konstaterer anføreren og lusker tilbage i omklædningen med en halvfyldt flaske med en af sponsorernes navne på.

Dan Anton: Vi spiller, de sparker

- Vi burde have vundet. Vi spiller bold og de sparker bold, så jeg kan ikke være tilfreds med at vi står med et enkelt point. Mere er der ikke at sige til det, runde endnu en af de blå-gule forsvarere af.