Trond: Vi skal videre

14.09.2005 09:06

I morgen aften klokken 20.15 gælder det for de danske mestre den vigtige førsterundekamp i UEFA Cuppen mod schweiziske FC Zürich. Vindes de to kampe samlet, giver det en plads i det
Kort før deadline for indkøb af nye spillere, der kan deltage i UEFA Cup'ens første runde, lykkedes det Brøndby at styrke spillertruppen med indkøbet af norske Trond Andersen. Og Trond Andersen lægger ikke skjul på, at det blandt andet er udsigten til kampe i de europæiske turneringer, der har lokket ham til Brøndby.

- Brøndby er en stor klub, som altid kæmper i toppen, spiller med om mesterskabet, og som er med i de europæiske turneringer. Det var vigtigt for mig, forklarer Trond Andersen. Jeg ville gerne prøve at spille et andet sted og prøve nye udfordringer.

Trond Andersen og Peter Sand duellerer.

Trond Andersen og Peter Sand duellerer.

Brøndby en større klub

- Brøndby er på de fleste områder en større klub, hvor der er nogle større forventninger. Det forventes, at Brøndby altid skal ligge i toppen, og det skaber et andet pres, vurderer Trond Andersen efter skiftet til Vestegnen.

Trond Andersen beskriver dog første og fremmest sig selv som en spillende midtstopper, og på den baggrund mener han, at han passer godt ind i Brøndby, som han kalder Danmarks bedste pasningshold.

Nu gælder det i første omgang schweiziske FC Zürich, som er en ukendt størrelse for de fleste i Danmark, og det er ikke meget anderledes for Trond Andersen.

- Jeg må også sige, at jeg ikke har haft det store forhåndskendskab til FC Zürich; men vores mål er helt sikkert at gå videre. Så i hjemmekampen skal vi helst vinde for at få et godt udgangspunkt inden returkampen i Schweiz, slutter Trond Andersen af inden det spændende opgør på Brøndby Stadion.

Læs mere i Kampmagasinet som du kan købe ved indgangene på Brøndby Stadion. Pris 20 kr. Her får du statistik, interviews og et overblik over de to hold.