Suverænt dansk mesterskab

13.06.2005 11:34

Selv om der fortsat resterer to runder i SAS Ligaen i denne sæson, er Brøndby IF mester med foreløbig 63 point. Og det er faktisk kun tredje gang i Superligaens historie, at mesterskabet bliver sikret af en klub før næstsidste runde. De to første gange hed mesteren også Brøndby.

Første gang var i 1997, hvor Brøndby endte med det mest suveræne mesterskab nogensinde. De blå-gule sluttede på 68 point, og det var 14 point bedre end Vejle, der tog sølv. Der sikrede Brøndby sig ligeledes mesterskabet i 31. runde.

Året efter samlede Brøndby flere point, end nogen anden mesterklub har gjort i tiden med Superligaen. Det blev til 76, og det gav en 13 points margin ned til Silkeborg på andenpladsen. Dengang blev Brøndby dansk mester allerede i 30. runde - altså fjerdesidste runde - det tidligste nogensinde.

Ellers er mesterskabet i dansk fodbold faktisk blevet afgjort på enten næstsidste eller sidste spillerunde - de tre seneste sæsoner i træk første i 33. runde.

Mestrene i Superligaens levetid

2005: Brøndby IF (31. runde af 33)
2004: FC København (33. runde af 33)
2003: FC København (33. runde af 33)
2002: Brøndby IF (33. runde af 33)
2001: FC København (32. runde af 33)
2000: Herfølge BK (32. runde af 33)
1999: AaB (32. runde af 33)
1998: Brøndby IF (30. runde af 33)
1997: Brøndby IF (31. runde af 33)
1996: Brøndby IF (33. runde af 33)
1995: AaB (32. runde af 32)
1994: Silkeborg IF (32. runde af 32)
1993: FC København (31. runde af 32)
1992: Lyngby BK (32. runde af 32)
1991: Brøndby IF (18. runde af 18)

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk og Elbech & Thomsen

Martin Retov har netop scoret til 6-0

Spillerne dansede af glæde undervejs i 7-0 sejren over Herfølge, en historisk kamp der sikrede klubbens 10. danske mesterskab.