23. SEPTEMBER 2004 kl. 09:55
Per: Næsten uvirkeligt

Gårsdagens resultat var et ærgerligt pointtab, men trods alt efter en god fight, hvor vi burde have vundet komfortabelt. Sådan skulle det ikke gå, men jeg synes alligevel vi fortsætter med mange positive tendenser, og det er glædeligt i en periode hvor vi skal spille mange kampe på kort tid.

Jeg burde selv have scoret mindst et mål på mine to chancer. Specielt den i anden halvleg var stor, men jeg får desværre ikke afsluttet med det samme, og afslutningen var heller ikke god nok. Til gengæld kan man vel godt tillade sig at sige, at det ikke var mere uskarpt end de andre 20 afslutninger vi havde i kampen, så det er vel i orden af en forsvarsspiller.

Spøg til side. Som de fleste vel efterhånden har læst her på siden, markerede opgøret min kamp nummer 400 i den gule trøje. Selvom hverken resultatet eller kampen vil blive husket særligt længe, er det noget helt specielt at runde sådan en milepæl.

Per Nielsen modtager her blomster af Per Bjerregaard

Per Nielsen spillede i går sin kamp nr. 400 for Brøndby IF.

Fornemt selskab

I Brøndby IF har kun 3 spillere opnået flere kampe for klubbens førstehold, og det er noget af en ære for en klubmand som mig, at komme så højt op på dén liste.

Ser man på de navne, der står foran mig kan man næsten få gåsehud over at komme i så fornemt et selskab. Mogens Krogh, Kim Vilfort og ikke mindst Bjarne Jensen er jo ikoner i denne klub, og med folk som Faxe, Ole Bjur og Ole Østergaard lige under, må jeg sige at jeg er dybt beæret.

Når man står og skal spille sådan en kamp, tænker man ikke så meget over hvilket nummer det er i rækken, men det er da klart at det er noget der alligevel sætter sig, når man får pulsen ned, får pustet ud, og får kigget på blomsterne, vinen og det flotte sølvfad.

Per Nielsen takker her publikum

Per Nielsen fremviser stolt gaverne fra Brøndby IF.

Glæden vigtigst

Jeg har haft utroligt mange gode oplevelser med den her klub, og det at spille på førsteholdet herude er i sig selv en kæmpe ære. At spille som anfører for sin barndomsklub er noget, ikke mange spillere får lov til, i en tid hvor det er normalt at skifte klub flere gange i sin karriere, og jeg håber jeg får mange, mange kampe endnu i gult og blåt.

Målet med at spille vil altid være, at vinde næste kamp. Ambitionen i Brøndby IF er mesterskaber og titler, men for mig er det også en ambition at bevare glæden ved at spille fodbold, og repræsentere klubben på bedste vis.

I går gav dette ikke en sejr, men der er kamp igen allerede på lørdag, og selvom der hverken venter mig blomster eller taler, glæder jeg mig til at spille.

Som altid!

Per Nielsen