29. JULI 2003
Cagara til tysk fodbold

Brøndby IF's 18-årige forsvarsspiller Dennis Cagara skifter til tysk fodbold hvor han den 1. januar 2004 tiltræder hos Bundesliga-klubben Hertha Berlin. Cagara fik sin debut i den blå-gule trøje som 17-årig og har siden spillet ni kampe for liga-mandskabet.

- Vi har det seneste års tid haft på fornemmelsen at Dennis' drøm var hurtigt at komme videre til udlandet. Vi har derfor forberedt os på at han på et tidspunkt ville få den chance han nu har fået, fortæller adm. dir. Per Bjerregaard.

Hertha Berlin er i henhold til FIFA's regler for internationale klubskifter for spillere under 23 år forpligtet til at kompensere Brøndby IF for talentudviklingen af Dennis Cagara.

Dennis Cagara træner med John Faxe Jensen

SpillerProfil: Dennis Cagara