Auri årets spiller

09.12.2002 00:00

Ligesom sidste år faldt valget på en udenlandsk spiller da Brøndbys frivillige trænere og ledere i forbindelse med klubbens årsfest lørdag aften, valgte årets spiller. Æren tilfaldt den 29-årige forsvarsspiller Auri Skarbalius som i 2002 - i sin ottende sæson i blåt og gult - endelig fik hul på bylden og scorede både i europæisk sammenhæng og i SAS-ligaen.

Auri Skarbalius, som efterfølger Krister Nordin som årets spiller, udtaler:

- Jeg fik et chok da det blev annonceret. Jeg synes det gik udmærket for mig i 2002 men jeg var meget overrasket over at blive valgt til årets spiller.

- Det betyder meget for mig, for det er frivillige ledere og trænere som har hjertet i klubben og giver 100% for klubben som vælger årets spiller. De må synes at jeg giver alt for klubben ligesom de selv gør.

Årets spillere siden 1985

1985:Claus Nielsen
1986:Ole Madsen
1987:Lars Olsen
1988:Bjarne Jensen
1989:Henrik Jensen
1990:Peter Schmeichel
1991:Kim Vilfort
1992:Ushe Okechukwu
1993:Jes Høgh
1994:Ole Bjur
1995:Allan Nielsen
1996:Søren Colding
1997:Ebbe Sand
1998:Kim Daugaard
1999:Mogens Krogh
2000:Dan Anton Johansen
2001:Krister Nordin
2002:Auri Skarbalius