1994

Foråret 1994 bliver en periode på godt og ondt. Superligaholdet lægger ud med et helt unødvendigt pointtab til Silkeborg. Allerede her afgøres mesterskabet måske. Pokalkampen mod AaB vindes sikkert 3-0. I semifinalen venter AGF over to kampe. 6-0 hjemme, og Brøndby IF er reelt i finalen.

Der er nerver på i Brøndby-lejren Kristi Himmelfartsdag. Næstved fra Kvalifikationsligaen står mellem Brøndby IF og en plads i Europa Cup?en. Der er tæt i toppen af Superligaen, så en pokalsejr vil bringe ro omkring holdet og klubben. Næstved spiller bedst og har fortjent sejren. Men efter 0-0 i ordinær kamp og stadig 0-0 efter omkamp gør spillerne klar til straffesparksturnering. Mogens Krogh er helt forrygende - han snupper tre Næstved-spark. Brian Jensen kanonerer det forløsende og afgørende straffespark ind bag en sagesløs Næstved-keeper. Brøndby IF har sikret sig adgang til Europa Cup?en.

Brøndby IF slutter på endnu en bronzeplads. Efteråret præges af kampene i Europa Cup?en. 1. runde spilles mod Tirana fra Albanien. Brøndby IF vinder 3-0 hjemme.

Udekampen vindes 1-0 og Brøndby IF er klar til næste runde, hvor klubben trækker Arsenal med John Faxe på holdet. En meget underlig situation for Faxe, for Brøndby IF, men måske ikke mindst for stakkels Barny Jensen, far til Faxe og leder af Brøndby IFs succesfulde juniorafdeling. Arsenal vinder 2-1 på Brøndby Stadion, måske var spillerne lidt benovede over at stå ansigt til ansigt med de store engelske stjerner, i hvert fald bringer Arsenal sig rimeligt hurtigt og nemt foran 2-0 før det lykkedes for Brøndby IF´erne at kæmpe sig tilbage i kampen og redde en del af æren på et Mark Strudal-mål.

Udekampen bliver et veritabelt Brøndby IF pres. Bo Hansen giver holdet en vidunderlig start med et mål efter blot 1 minut. Arsenal udligner på et lidt tyndt straffespark, bringer sig foran tidligt i anden halvleg, mens Brøndby forsvaret tager sig en blunder. Et kanonhovedstød af Dan Eggen bringer Brøndby IF tilbage i kampen. Brøndby IF presser for det forløsende 3-2 mål, og i de allersidste minutter var vi mange der så et klokkeklart straffespark begået mod Bo Hansen. Det gjorde den russiske dommer desværre ikke. Brøndby IF røg ud. Det var den fatale 1. halvleg på Brøndby Stadion, der var udslagsgivende.

Brøndby IF fylder 30 år den 3. december.

Årets sidste kamp i 1994 på Brøndby Stadion bragte med en 6-2 Brøndby-sejr over AaB Brøndby IF frem på førstepladsen før forårets slutspil.