Information vedr. behandlingen af personoplysninger i forbindelse med CoVid-19

 

I henhold til ’Bekendtgørelse om registrering af oplysninger om tilskuere i forbindelse med afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.’ pålægges klubben at registrere og videregive nedenstående personoplysninger i overensstemmelse med epidemilovens § 49, stk. 2, til Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsens smitteopsporing i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).

Hjemmel til persondatabehandling
Behandlingen er nødvendig for at overholde de retlige forpligtelser, som påhviler klubben, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c), samt Epidemiloven § 49, stk. 3, og § 9, stk.

Kategorier af personoplysninger
De almindelige personlysninger, der vil blive behandlet er: dit navn, e-mail, telefonnummer og pladsoplysninger. 

Hvem behandler data
Dine personoplysninger vil blive behandlet af de allermest nødvendige og relevante medarbejdere i klubben.

Dataansvarlig
Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S (Brøndby IF) er dataansvarlig.

Hvordan behandles data
Alle personoplysninger vil blive behandlet fortroligt og i henhold til national lovgivning. Der er foretaget passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine data og for at sikre, at behandlingen sker i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen. Personoplysningerne indsamlet til dette formål vil blive slettet efter 30 dage efter det tidspunkt, hvor fodboldkampen, som oplysningerne er registreret til brug for, er afviklet.

Videregivelse
Brøndby IF er forpligtet til at videregive ovenstående personoplysninger til  Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til national lovgivning (se hjemmel hertil ovenfor).

Indsigtsret, ret til berigtigelse og klageadgang
Du kan få indsigt i, hvilke personoplysninger Brøndby IF har registreret om dig, få berigtiget eller opdateret dine oplysninger samt klage over behandlingen af dine oplysninger ved at kontakte:

- Telefon: 28147633
- Brev: Troels Johnsen, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby

Hvis du ikke er tilfreds med behandlingen af dine oplysninger, eller ikke mener, at dette sker i henhold til gældende lovgivning, kan du desuden klage til Datatilsynet. Læs mere her: https://www.datatilsynet.dk/kontakt