Sæsonkort og billetsalg

Sådan fungerer dit sæsonkort i 2020/21-sæsonen 

Grundet restriktioner for arrangementer under Covid-19 epidemien, er der ændringer i hvordan dit sæsonkort vil virke i den kommende sæson.  

Dette betyder blandt andet, at vi ikke kan tilbyde vores sæsonkortholdere deres faste sæsonkortplads, ligesom at sæsonkort ikke giver automatisk adgang til kampen. 

Sæsonkortholdere har i stedet mulighed for at trække en gratis billet til alle kampe på Brøndby Stadion. Der er ingen deadline for at trække billet, så længe der er ledige pladser på stadion, men vi opfordrer dog til at trække din billet så snart du har besluttet at komme til kampen. 

Ud fra historikken på antallet af sæsonkortholdere, som møder op til en kamp, forventes det, at alle sæsonkortholdere som ønsker en billet til en given hjemmekamp, vil have mulighed for dette. 

For at tilgodese de forskellige priser, man har betalt for sit sæsonkort, vil der være følgende retningslinjer for, hvilke pladser sæsonkortholdere kan vælge:  

- Sæsonkortholdere på Sydsiden og J. Jensen tribunen vil som udgangspunkt have mulighed for at trække billetter på endetribunerne.  
- Sæsonkortholdere på GSV-tribunen eller Carlsberg-tribunen vil have frit valg på hele stadion. 

Billetsalg 
Der vil som udgangspunkt ikke være frit billetsalg til vores hjemmekampe, da alle pladser til kampene vil være reserveret til partnere og sæsonkortholdere. Det forventes at partnere og sæsonkortholdere vil udnytte den fulde kapacitet vi kan tilbyde. 

Hvis der mod forventning er lav efterspørgsel blandt sæsonkortholdere, vil et begrænset antal billetter kunne sættes i frit salg. Dette vil ske efter en løbende vurdering af efterspørgslen og den ledige kapacitet til kampen. 

Følg med her på siden for opdateringer omkring billetsalg. 

Mulighed for kompensation til sæsonkortholdere 
Til kampe hvor du som sæsonkortholder ikke kunne få lov at trække en billet, fordi stadion var udsolgt, har du mulighed for at få kompensation. 

For at kunne modtage kompensation, er det påkrævet, at du udfylder følgende skema.

Deadline for ansøgning om kompensation for kampe spillet i efteråret 2020 er fredag den 7. januar 2021. Vi behandler først alle ansøgninger om kompensation efter denne dato. 

For andre henvendelser eller spørgsmål vedrørende sæsonkort bedes du skrive til [email protected] 

Kørestolsbrugere
Sæsonkortholdere, som normalt har kørestolspladser, kan indtaste deres sæsonkortnummer som alle andre. Disse kort vil åbne for kørestolspladser på plateauet i afsnit D. Man skal trække én plads – ledsager følger gratis med og viser blot sit ledsagerkort i indgangen.


----------------------------------------------------------------------------------------------


Ofte stillede spørgsmål 

Sæsonkortholdere: 

Hvordan trækker jeg en billet til en hjemmekamp?

1. Gå ind på kampen på Billetto (linket bliver delt via mail og sociale medier)
2. Indtast ét sæsonkortnummer i rabatkodefeltet øverst på siden for at åbne for ledige pladser
3. Vælg én plads på stadion
4. Vent indtil billetten er i kurven og prisen er rettet til 0 kr.
5. Gentag for eventuelt flere sæsonkort
6. Gennemfør ordren

Hvornår kan jeg trække billet til en hjemmekamp?

Muligheden for at trække billetter for sæsonkortholdere forventes at åbne cirka tre uger inden en hjemmekamp. Det præcise tidspunkt for en specifik hjemmekamp kan ses her. 

Er der en deadline for hvornår jeg kan trække en billet?

Nej, der er ikke en deadline for at du kan trække billet, så længe der er pladser ledige på stadion. 

Hvor trækker jeg billet? 

Linket til salget af kampen offentliggøres på det nævnte tidspunkt via vores sociale medier og udsendes herefter på mail til alle sæsonkortholdere. 

Hvor på stadion kan jeg trække billet?

Har du sæsonkort på GSV- eller Carlsberg-tribunen, har du ret til at trække en billet til hvilken som helst ledig plads på stadion 

Har du sæsonkort på Sydsiden eller J. Jensen-tribunen, har du som udgangspunkt kun ret til at trække en billet til endetribunerne. Er endetribunerne udsolgt, vil der blive åbnet for at trække billet på langsiderne. 

Denne restriktion sker for at tilgodese de fans som har betalt for et sæsonkort på Brøndby Stadions dyreste pladser. 

Skal jeg som sæsonkortholder betale for en billet?

Nej, som sæsonkortholder på Brøndby Stadion har du ret til at trække en gratis billet til alle hjemmekampe i 2020/21-sæsonen.

Har du betalt for billetter fordi systemet ikke ville acceptere din sæsonkortkode eller lignende fejl, kan du skrive til os på [email protected] for at få refunderet pengene. 

Din mail skal indeholde dit ordrenummer på billetkøbet og hvilke sæsonkortnumre du har forsøgt at trække billetter for. 

Kan jeg trække flere billetter?

Du kan trække én billet per sæsonkort, men det er muligt at indtaste flere sæsonkortnumre per ordre. På denne måde kan du trække billetter for dine venner/familie og være sikker på I sidder sammen. 

Er jeg sikret en plads til alle kampe?

Da kapaciteten med de nuværende restriktioner er lavere end antallet af sæsonkort, kan vi ikke garantere dig en plads til alle kampe. Vi forventer dog ud fra det historiske antal af sæsonkortholdere som møder op til en kamp, at alle sæsonkortholdere som ønsker en billet til en given hjemmekamp, vil have mulighed for dette. 

Har jeg ret til min faste sæsonkortplads? 

De gældende restriktioner for arrangementer under Covid-19 epidemien, betyder at vi ikke kan tilbyde vores sæsonkortholdere deres specifikke plads. 

Kan jeg bruge mine “Tag din ven med” billetter/Vouchers?

Nej. Så længe vi er underlagt restriktioner, som begrænser stadionkapaciteten, vil det ikke være muligt at benytte “Tag din ven med” billetter eller vouchers. 

Kan jeg ændre navn på billetten/give den videre til en anden?

Ja, det kan du. Hvis en anden person benytter en billet end den, som er påført billetten, så skriv ændringen til os på [email protected]

Du modtager ikke bekræftelse for ændringen, men kan blot bruge billetten som normalt. 

Kan jeg scanne mit sæsonkort i indgangen?

Nej, kan ikke scanne dit sæsonkort i indgangen. Du skal i stedet bruge den billet som du har modtager på mail efter du har trukket billet.

Jeg har lige købt et sæsonkort, men den vil ikke acceptere min kode?

Hvis du har købt dit sæsonkort, efter vi har startet salget til en kamp, vil systemet ikke kunne genkende din kode.

Du vil stadig kunne trække en billet, men skal skrive til os på [email protected] for at få udleveret en midlertidig kode.

Billetsalg

Kommer der billetter til salg til den kommende hjemmekamp?

Der vil som udgangspunkt ikke være åbent billetsalg til vores hjemmekampe, da alle pladser til kampene vil være reserveret til sæsonkortholdere. 

Et eventuelt åbent billetsalg vil tidligst ske i dagene op til kampen og vil blive annonceret her på siden og vores sociale medier. 

Hvad er billetpriserne i et eventuelt åbent salg?

Eventuelt tilbageværende billetter, sælges til følgende priser:  

 Tribune Voksen   Barn
GSV/Carlsberg   150 kr.  75 kr.
 Sydsiden  120 kr.  60 kr.
 J. Jensen  90 kr.  50 kr.

Kan jeg ændre navn på billetten/give den videre til en anden?

Ja, det kan du. Hvis en anden person benytter en billet end den, som er påført billetten, så skriv ændringen til os på [email protected]

Du modtager ikke bekræftelse for ændringen, men kan blot bruge billetten som normalt. 

Kan jeg købe børnebilletter (til alle ledige sektioner)?

Ja, det vil være muligt at købe børnebilletter i alle ledige sektioner i et frit billetsalg. 

Kan jeg som Brøndby Junior medlem trække min gratis billet? 

Brøndby Junior-medlemmer vil modtage én unik billet-kode per medlem i en email, som de kan bruge til at trække 1 gratis billet og købe 1 voksen billet til almindelig billetpris til sektion FL. Dette vil kun være muligt i en begrænset periode, og det vil være først til mølle. Det er muligt at indløse flere koder efter hinanden, og koderne vil kun virke til sektion FL.

Kompensation 

Får jeg (automatisk) kompensation hvis jeg ikke kan komme til en kamp?

Nej, du skal ansøge om din kompensation ved at udfylde følgende skema: https://brondby.typeform.com/to/JyK1HS6U 

Jeg kan ikke komme til en kamp – har jeg ret til kompensation?

Du har kun ret til kompensation i tilfælde af stadion bliver udsolgt til kampen. 

Jeg kan ikke få lov at trække billet til en kamp fordi der er udsolgt – hvad nu?

Du har ret til kompensation - du skal ansøge om din kompensation ved at udfylde følgende skema: https://brondby.typeform.com/to/JyK1HS6U 

Hvordan modtager jeg kompensation?

Vi kontakter dig med dine muligheder når alle ansøgninger om kompensation er behandlet efter den 7. januar 2021 

Hvornår modtager jeg svar på min ansøgning om kompensation?

Du modtager en kvittering for din ansøgning om kompensation når du har udfyldt skemaet. Vi kontakter dig med dine muligheder når alle ansøgninger om kompensation er behandlet efter den 7. januar 2021 

Hvor stor en kompensation har jeg ret til?

Du vil som udgangspunkt have ret til 6,25% af dit sæsonkorts pris per kamp du ansøger om.