Der er en række adfærdsregler gældende til kampe på Brøndby Stadion i denne periode. Som tilskuer på Brøndby Stadion forventes det, at du er bekendt – og følger – disse adfærdsregler.
Smitteopsporing
- Oplever du symptomer på sygdom fra 48 timer før kampstart, så bliv hjemme.
- Oplever du symptomer på sygdom i 48 timer efter at have set en kamp på Brøndby Stadion, anbefaler vi, at du ringer til din læge mhp. test for COVID-19.
- Bliver du testet positiv for COVID-19, kontakt da myndighedernes Corona-hotline (70200233) omgående med henblik på kontaktopsporing af andre tilskuere til kampen.
- Vi opfordrer til at downloade appen ”Smittestop”
Før kampen og transport
- Hold dig opdateret om konkrete forhold før turen til Brøndby Stadion ved at orientere dig på vores hjemmeside, Brøndby Indefra og vores andre platforme
- Planlæg din transport til Brøndby Stadion, så du undgår tæt kontakt med mange mennesker – undgå derfor offentlig transport
- Planlæg parkering af din bil eller cykel, så du benytter din specifikke adgangsvej til og fra Brøndby Stadion
- Ankom på det tidspunkt og sted, der er angivet i den tilsendte tilskuerinformation
Adfærd på stadion
- Benyt kun den specifikke siddeplads angivet på din billet - pladserne er markeret med gule klistermærker
- Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og i trappeopgange
- Hold altid en meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold, afgang og på tribunen
- Bliv så vidt muligt på din anviste siddeplads før og under kampen
- Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads
- Orienter dig om ruten til toiletter, boder m.m. via den tilsendte tilskuerinformation
- Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere m.v.
- Undgå kram, highfives og tæt kontakt med personer, der ikke er nærtstående
- Hvis du er sammen med andre i en gruppe, så vær opmærksom ikke at blande jer med andre grupper
- Alle personer skal være siddende under kampen
- Ved råb og sang kan der ske spredning af dråber i en afstand på 1-2 meter. Disse dråber udgør en smitterisiko.
- Vis derfor hensyn til andre ved råb, sang og lignende
Find svar på de oftest stillede spørgsmål om kampe under COVID-19 lige her.