artikel

27. APRIL 2020 kl. 08:00
Hvordan går det hos...G.S.V. Materieludlejning A/S

i en tid, som alle i samfundet er berørt af, har de fleste skullet omstille sig til en forandret hverdag. Vi sætter nogle af vores partnere i stævne for at høre lidt om, hvordan de håndtere situationen, som forretning og som mennesker.

Serien hedder "Hvordan går det hos...." og i dag spørger vi Dan O. Vorsholt, CEO i G.S.V. Materieludlejning og han fortæller: 

Når vi tager i betragtning at Danmark er blevet lukket ned i de fleste brancher og vi føler med dem, så er vi i den heldige situation at bygge og anlægsbranchen forsøger at holde et højt aktivitetsniveau. Det mærker vi også på aftrækket af vores materiel til bygge og anlægsbranchen hvor vi holder vores satte mål for salget i Q1 men vi ser desværre også at vores omkostninger er højere end forventet da vi har måtte tage alle de forholdsregler som regeringen anbefaler. Det betyder at alle dem som kan arbejde hjemme, gør det men vores værksteder, klargøringen, logistikken og andre funktioner som ikke kan arbejde hjemmefra, de arbejder i skiftehold. Det er en presset periode for dem men jeg synes at kunderne er forstående og at vi har et godt partnerskab med dem.

Vi har omtrent 5-600 maskiner igennem vores klargøring hver eneste dag men når klargøringen og andre funktioner kører på skiftehold og dermed lavere bemanding, ja så er der meget travlt for dem – men de tager bare fat og vi er mega stolte af dem.

Idet at vi alle skulle vende os til nye måder at arbejde og kommunikere på så tror vi på, at meget af det bliver en Ny normal. Vi har hver morgen ledelseskald i forskellige lag af vores organisation, som gør at vi hele tiden er opdateret på forretningen men ligeledes kan støtte hinanden og give den motivation som gør vi går et ekstra skridt for hinanden og kunderne.

Vi oplever en stigende aktivitet på vores APP/WEB hvor kunderne kan leje, afmelde og følge deres materiel – vi er en af de eneste i branchen som har den digitale vej at handle og kommunikere med vores kunderne på og det ser vi en stor fremtid i.

Det meget afgørende i vores branche er netværk og det forsøger vi at holde vedlige med Teams/skypemøder, hyppigere telefonsamtaler, og fysiske møder med afstand de steder som tillader det.

Internt har vi daglige virtuelt møder, ugentlige GSV-Nyt med motiverende information om hvad der er sket i ugen der gik og ikke mindst virtuelt fredagsbar og med stor succes – super hyggelig måde at ønske god weekend til sine gode kollegaer.

Men vi glæder os til en mere normaliseret dagligdag igen og ikke mindst, at komme ind og se nogle Brøndby sejre.

 G.S.V. Materieludlejning blev tidligere på året præsenteret som ny tribunepartner i Brøndby IF, og præsentationen kan du se her.