artikel

24. APRIL 2020 kl. 08:00
Hvordan går det hos....Advokathuset

i en tid, som alle i samfundet er berørt af, har de fleste skullet omstille sig til en forandret hverdag. Vi sætter nogle af vores partnere i stævne for at høre lidt om, hvordan de håndtere situationen, som forretning og som mennesker.

Serien hedder "Hvordan går det hos...." og i dag spørger vi Jakob Saabye-Brøndum, advokat hos ADVOKATHUSET og han fortæller: 

Advokathuset Torsten Pedersen og Saabye-Brøndum foretog i forlængelse af Regeringens nedlukning af Danmark, en nedlukning af kontoret. Alle blev sendt alle hjem, sammen med en nyetableret hjemmearbejdsplads. Hjemmearbejdspladserne gav lidt udfordringer i starten, men alligevel overraskende hurtigt var en dagligdag oppe at køre, og heldigvis en del at lave. 

For at sikre alle en dagligdag så tæt på før vi fik kendskab til Covid-19, er der lavet en aftale med Bo Aabech fra Online Supplies, så alle kunne bestille printerpatroner, omslag, håndsprit og hvad der sædvanligvis er på kontoret, direkte hjem til dem selv på privatadressen.

Kontorets frokostordningen måtte aflyses, men istedet er der både fra Jespers Torvekøkken og Skoemagerkroen en gang ugentligt leveret aftensmad hjem til hver medarbejder og deres familie, sammen med et udvalg af drikkevarer fra virksomheder i mit eget netværk. 

Så Advokathuset har skabt en ny arbejdsplads på afstand men så tæt på det normale som muligt, og det kræver selvfølgelig også en stor indsats af alle på kontoret. 

I denne uge er vi startet op på kontoret i 2 hold, og har gjort os helt klar til den nye tid, med etablering af videokonference fra en tidligere netværksforbindelse i BRØNDBY netværket, da vi tænker at videomøder bliver en større del af hvedagen. Så vi forsøger at tilpasse os de ændringer der sker i samfundet, ja i hele verden. Samtidig er vi klar over at de emner vi skal tale om ift oprettelse af testamente, ægtepagter og skifte af dødsbo mv. er lettest at tale om med et faktisk møde, så den del kommer vi ikke til at ændre.

Vi glæder os over at der nu er lidt åbninger, og at vi rent faktisk kan komme på kontoret, hvilket jo kræver et bad, gele i håret og joggingbukserne er skiftet ud med skjorte og jakke.

I Advokathuset har vi passet på hinnanden, vore familier, men samtidig har vi også forsøgt at passe på vores netværk så de også er der, når Covid-19 ikke er.