artikel

21. APRIL 2020 kl. 17:00
Hvordan går det hos....SPORTMASTER

i en tid, som alle i samfundet er berørt af, har de fleste skullet omstille sig til en forandret hverdag. Vi sætter nogle af vores partnere i stævne for at høre lidt om, hvordan de håndtere situationen, som forretning og som mennesker.

Serien hedder "Hvordan går det hos...." og i dag spørger vi Tobias Kaas Westh, Teamsport Manager hos SPORTMASTER som fortæller: 

"Der er ingen tvivl om, at denne tid er en enormt anderledes tid at drive forretning på – også for os i SPORTMASTER.
I en normal hverdag før COVID-19 havde vi omkring 90 butikker i hele landet, samt vores web-løsning på sportmaster.dk. Efter meldingen om nedlukningen af butikscentrene, måtte vi desværre også lukke ned for en stor del af vores omsætning, da vores største butikker ligger i centre som Fields, Rødovre Centrum, Fisketorvet, Storcenter Nord osv.. Det har derfor været den helt store kamp der skulle slås

Er vores OMNI-channel-kommunikation god nok til svære tider? Vælger Danmarks befolkning stadig Sportmaster, når alt aktivitet er lukket ned?

Det er muligvis for tidligt at svare med 100% sikkerhed, men vi kan allerede nu se at salget via sportmaster.dk, samt vores salg ude i butikkerne går rigtig fint på trods af situationen med lukkede idrætsforeninger. Ude i de åbne butikker har vi, allerede for flere år siden åbnet op for samme tilgang af varer, som der er på vores hjemmeside. På denne måde, kan en kunde i den fjerneste afkrog stadig have samme tilgang af nye sneakers, som man kan i den største SPORTMASTER i Danmark. På denne måde kan vi nå ud til alle vores kunder, selvom flere butiksgitre er kørt ned.

Dét har været en kæmpe succes for os, at kunne binde de fysiske butikker sammen med vores online-løsning.
Dét er hvad der gør SPORTMASTER til  noget ekstraordinært – vi er bare vilde med sport – uanset om den står på hjemmetræning eller ej.

Tobias er en sand netværker, og netop netværk, er vigtigt i disse tider, så Tobias fortæller afslutningsvis om arbejdet med sit netværk: 

Det gode ved at arbejde i sportens verden er at selvom fodbolden kan stå fysisk stille, er der altid en masse gode tiltag vi kan arbejde på nu, for at gøre vores partnerskaber endnu bedre når vi starter op igen.
Derfor bruger jeg enormt meget mit netværk netop i denne tid, for at få alle hjulene til at køre 100% som smurt, når vi er ”på den anden side”.
Dermed er det netop nu netværket skal vise sit værd, så vi stadig kan drive en god forretning når hverdagen er tilbage.

SPORTMASTER er med i "KØB GULT" kampagnen, og du kan lige nu få 10% rabat på www.sportmaster.dk også på medlemspriser samt allerede nedsatte varer.