artikel

20. APRIL 2020 kl. 08:00
Hvordan går det hos...Arbejdernes Landsbank
i en tid, som alle i samfundet er berørt af, har de fleste skullet omstille sig til en forandret hverdag. Vi sætter nogle af vores partnere i stævne for at høre lidt om, hvordan de håndtere situationen, som forretning og som mennesker.
 
Serien hedder "Hvordan går det hos...." og i dag spørger vi Erol Alcevski, marketingkonsulent og manden der er med til at drive hovedpartnerskabet for Arbejdernes Landsbank.
 
Erol fortæller om den nuværende situation: 
 
”I Arbejdernes Landsbank er vi ligesom alle andre påvirkede af hele samfundssituationen. Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores kunder bedst muligt, og vores fantastiske kunderådgivere yder hver eneste dag en kæmpe indsats. For mit vedkommende handler denne tid om at se ind i krystalkuglen og tænke nye tanker om aktiviteter for vores partnere, kunder og fansene. Det kan fx være, når jeg går en tur alene med telefonen og har headsettet på. Så er der god tid og ro til at snakke med mit netværk og vores samarbejdspartnere om alt lige fra de aktuelle nyheder, til hvordan situationen ser ud hos dem – og jeg må indrømme, at jeg også kommer meget tættere på kontakterne i min telefonbog, fordi vi selvfølgelig også vender hele situationen – som mennesker. Det er en særlig tid, der kræver noget af os alle”
 
I videoen ovenfor kan du komme bag kulisserne med netop Arbejdernes Landsbank til en kamp på Brøndby Stadion