Interviews med Brøndby IF´s spillere kan finde sted under flere former. Du finder her en række vejledende retningslinjer for interviews med spillere og trænerstab til træning og kamp på Brøndby Stadion og på udebane.
Kamp
Før kampe er det muligt at foretage flash-interviews i tidsrummet 7 før kickoff (rettighedshavende tv-station har fortrinsret).
I pausen er der ikke mulighed for at foretage interviews med spillere og trænere. Området omkring spillertunnellen er afspærret i pausen. Rettighedshavende tv-station kan efter aftale med kommunikationsafdelingen foretage et kort interview med assistent-træneren.
Umiddelbart efter kampens afslutning er der mulighed for at foretage super-flashinterview for rettighedshavere. Dette foregår ved sidelinjen. Området omkring spillertunnellen afspærres umiddelbart efter kampen er fløjtet af, og der indrettes en afspærret mixed zone i foyeren.
Efter kampe hvor der ikke afholdes pressemøde, stiller cheftræneren og 3-4 af holdets spillere op til interview cirka 10-15 minutter efter kampen. Disse interview finder sted i foyeren foran tv-væggene ved tårn 5. Flash interview for rettighedshavere foregår foran tv-væggen i spillertunnellen.
Vi henstiller til at interviews hvor der optages levende billeder, foregår med Brøndby IF´s tv-vægge som baggrund. Dette gælder ikke for super-flash.
Udebane
På udebane er der ikke adgang til Brøndby-spillernes omklædningsrum, og interviews kan således kun finde sted når spillerne forlader omklædningsrummet eller i det pågældende stadions mixed zone.
Vi henstiller til at interviews på udebane hvor der optages levende billeder, ikke foregår med andre klubbers tv-vægge som baggrund.
Træning
Det er muligt at interviewe spillere efter træning og omklædning i forbindelse med træningssessioner. Træningen kan dog flyttes eller aflyses med kort varsel, hvilket offentliggøres her.
Vi henstiller til at interviews hvor der optages levende billeder, foregår med Brøndby IF´s tv-vægge som baggrund.
Generelt
Interviews, der ikke falder under ovenstående kategorier sættes op ved kontakt til kommunikationsafdelingen.



