Gæsteskribent: Erik Asmund, SBU

27.02.2001 00:00

Per Bjerregaard har spurgt mig, om jeg ville være den første gæsteskribent på www.brondby.com som tegner til at blive en meget flot hjemmeside. Lad mig starte med at konstatere, at dette tiltag kunne se ud til at holde den standard, som en del af os altid har forbundet med Brøndby.

Et andet sted i mandagens medier giver samme Per Bjerregaard udtryk for, at nu er klubben klar til at genindtage tronen i Dansk Fodbold. Hele det pragtfulde stadionbyggeri med alle de faciliteter, som er unikke i Danmark, må også give basis for, at Sjællands Flagskib igen placerer sig helt i toppen.

Truppen af spillere og teamet af ledere omkring førsteholdet, sammenholdt med den øjeblikkelige placering, må kunne sikre en succes i år, hvilket for mig betyder et DM.

Og det arbejde, der gøres for den bedste ungdom sætter sig jo også tydelige spor på de ung-landshold, som jeg ind imellem beskæftiger mig med.

Og hele vejen fra de mindste putter, drenge som piger, til koryfæerne på Old-Boys-holdet er der stil over tingene.

På Sjællandsk Fodbolds vegne: Tak for det.


Når dette så er sagt, vil jeg tillade mig at sætte et par fingre på denne hjemmesides friske indhold, netop nu, et par døgn efter DBU?s årsmøde.

Her ser man i to forskellige sammenhænge det 'farlige' ved en hjemmeside, som vel oftest ensidigt anskuer emnerne ud fra 'ejeren's synspunkt.

Men det er vel netop derfor, at man gerne vil have gæsteskribenter ind i billedet, for ingen af os kommer frem i verden ved at melde os ind i 'Rygklappernes fagforening'!


Når man under nyheder, alment, noterer at der blev stemt mod et forslag, der skulle give DBU mulighed for at forhandle størrelsen på banelejen, når der bliver spillet DONG Cup-finaler i Parken, så er det ikke korrekt.

Der blev stemt om, man skulle flytte LP-finalen rundt i landet på forskellige stadions, hvilket der ikke var flertal for; endvidere blev muligheden for, at DBU kunne overveje at flytte fra Parken i enkelte tilfælde også forkastet.

Der nævntes ikke et ord i forslag eller debat om banelejens størrelse; heller ikke af Per Bjerregaard eller Finn Andersen.


Desværre blev DBU?s forretningsudvalg udvidet fra 3 til 5 personer. Jeg udtalte mig ? som SBU?s formand ? klart imod denne udvidelse, men ingen af Brøndbys to topfolk gik på talerstolen og argumenterede for det, som de nu giver udtryk for her: At man hellere skulle afskaffe forretningsudvalget, som man finder er et levn fra fortiden. Havde Per gjort det, kunne vi måske have forhindret udvidelsen.


Det var helt klart og rimeligt vidnefast, selv om alle benægter det, at der var gjort et meget solidt forsøg på at svejse en ny alliance i dansk fodbold sammen, nemlig mellem Divisionsforeningen og JBU, såvel med henblik på at få vedtaget den omtalte udvidelse af forretningsudvalget, men vigtigst: At sikre nogle positioner omkring valg af næstformand og om et år formand.

Det viste sig så heldigvis, at denne alliance ikke kunne holde, da den skriftlige afstemning om næstformandsposten blev foretaget.


Per Bjerregaard skriver selv i sit indlæg, at en af kandidaterne til næstformandsposten havde 'bagt videre' på mistilliden mellem divisionsklubberne på den ene side og unionerne på den anden side. Jeg har på nærmeste hold fulgt hele denne valgkamp ? som siddende i DBU?s bestyrelse bogstavelig talt mellem de to konkurrenter -, og jeg har ikke på noget tidspunkt hørt DBU?s næstformand give udtryk for, at han ville 'bage videre' på dette gamle tema. Tværtimod; det er den anden kandidat, som stædigt holder fast i begrebet FLU, (Foreningen af Lokalunioner), for at 'vi kan være forberedt på at stå sammen, hvis de store skulle blive for aktive'.


Jeg har gentagne gange i mange år forsøgt at modarbejde netop disse tanker, og set ud fra netop en samarbejdstanke, så var det godt, at JBU?s og FLU?s formand ikke blev valgt; og så giver jeg i øvrigt ikke fem flade øre for de fine ord, som flere forskellige jyske høvdinge 'fyrede af'.

Disse ord er så hule og tomme, så man må 'krumme tæer'.


Det vil virkelig gavne Dansk Fodbolds fremtidsmuligheder, hvis Per ikke tre gange i sit indlæg taler om, henholdsvis mistillid, krig og kunstige skel. Det må nødvendigvis være på sine møder med JBU, at I har drøftet sådanne skel.


Lad mig give det bedste eksempel på, at SBU i årevis har set fremad og har gjort alt for at udrydde disse gamle, kunstige skel:

SBU?s repræsentanter (18 personer) i DBU?s repræsentantskab bør på ærlig vis afspejle Sjællandsk Fodbold i sin helhed. Derfor benytter SBU sig af de dygtige folk, som findes hele vejen rundt: Blandt vore nærmeste tillidsfolk og repræsentanter finder vi Frank Petersen, Holbæk, Per Frimann, AB, og BIF?s egen Carsten Sørensen. To af disse er endda suppleanter til unionens bestyrelse. Disse folk trækker vi på, på grund af deres fodboldfaglige baggrund, viden og evner, og jeg kan såmænd fortælle, at andre ? specielt jyder ? har udtrykt deres bekymring for, om det nu også var taktisk klogt af SBU at fylde sin kvote op med 'divisionsfolk'.


Derfor, BIF og Per Bjerregaard. I skal være udfarende ? sammen med SBU ? i at sikre, præcis den 'ligeværd', som JBU?s høvdinge taler så meget om, men som kun tæller for dem, hvis det passer i det jyske kram.


Tak for pladsen ? det gjorde godt at få lov at tale til Pers samvittighed.


Erik Asmund