Optakt: Info og stats om Brøndby IF - Randers FC

23.04.2021 10:30

Brøndby IF - Randers FC
Brøndby Stadion
27. Runde (Mesterskabsspillet) 3F Superligaen

Dommer: Jakob Kehlet
Kickoff: Søndag 25. april kl. 16:00
TV: Canal 9
Liveupdate: Brondbylive på Twitter

Superligaform
Randers FC: T-U-T-T-V
Brøndby IF: V-U-T-T-U

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
04.03.2021 Brøndby IF 0-0 Randers FC
02.10.2020 Randers FC 1-2 Brøndby IF
27.10.2019 Brøndby IF 5-2 Randers FC
21.07.2019 Randers FC 2-2 Brøndby IF
24.02.2019 Brøndby IF 2-1 Randers FC

Karantæne
Bassala Sambou, Randers FC

Karantæne ved næste advarsel
Kevin Mensah, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Anthony Jung, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Josip Radosevic, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Andrija Pavlovic, Brøndby IF (ved middel forseelse)
Morten Frendrup, Brøndby IF (ved grov forseelse)
Marvin Egho, Randers FC (ved mild forseelse)
Mathias Nielsen, Randers FC (ved grov forseelse)
Vito Hammershøy-Mistrati, Randers FC (ved grov forseelse)
Erik Marxen, Randers FC (ved grov forseelse)
Simon Piesinger, Randers FC (ved grov forseelse)

Vinkler om kampen
For ti år siden mødtes Brøndby IF og Randers FC også på datoen 25. april. Dengang stod det 0-0 ved pausen, men i anden halvleg sørgede Mathias Gehrt, Nicolaj Agger (2) og Michael Krohn-Dehli for en sikker 4-0-sejr.

Med scoringer i onsdag mod FC Nordsjælland er Mikael Uhre nu oppe på 15 mål i denne Superliga-sæson, og dermed topper han Superligaens topscorerliste. AGF's Patrick Mortensen er lige bagefter på listen med 14 Superliga-mål.

Det er Superliga-kamp nr. 41 mellem Brøndby IF og Randers FC. Statistikken siger 22 sejre til Brøndby IF, 11 uafgjorte og syv nederlag samt en målscore på 67-38 set med Brøndby IF’s øjne.

I Superligaen lyder Brøndby IF’s hjemmebanestatistik mod Randers på 11 sejre, seks uafgjorte og tre nederlag i 20 kampe. Målscoren er 32-18 i Brøndby IF’s favør.

Brøndby IF har mødt Randers FC fire gange i Superligaen i april, alle fire kampe er vundet – og det med sammenlagt 10-0, hvilket jo er lig med fire clean sheets til de blågule.

Men sin træffer mod FC Nordsjælland er Mikael Uhre nu oppe på 27 Superligamål for Brøndby IF – og dermed har han overhalet Michael Krohn-Dehli (26) og er kun en enkelt træffer fra at indhente både Peter Graulund og Johan Elmander.

Brøndby IF har ikke tabt en Superliga-kamp til Randers FC siden 14. september 2014. De efterfølgende 15 Superligakampe er endt med ni Brøndby-sejre og seks uafgjorte.

Næsten 9% af målene i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og Randers FC er scoret i kampens sidste lange minut (ni ud af 105 mål).

Ud af de 40 tidligere Superliga-kampe mod Randers FC har Brøndby IF scoret først i 24 tilfælde, hvilket har resulteret i 21 sejre, to uafgjorte og ét nederlag. Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 13 tilfælde, hvilket er endt med en sejr til Brøndby IF samt seks uafgjorte og seks nederlag.

Brøndby IF har tidligere spillet fem Superliga-kampe på datoen 25. april. Tre af kampe er vundet (4-0 over FC København i 1993, 3-0 over AB i 1999 og 4-0 over Randers FC i 2011). En kamp er sluttet uafgjort (1-1 mod Esbjerg fB i 2010) og den sidste kamp endte med et nederlag (0-2 mod Lyngby FC i 1997).

Scorer Pavlovic vinder Brøndby IF en sikker sejr, hans tre mål i denne sæson er i hvert fald kommet i tre sikre sejre, 3-1 over OB, 4-0 over og Lyngby BK og 3-0 over FC Nordsjælland i onsdags.

Da Brøndby IF senest møde Randers FC var de uden sejr i deres seneste fire Superliga-kampe – og det samme er tilfældet denne gang. Randers FC “varmede” op til kampen mod Brøndby IF med at tabe 0-2 til AGF, deres første nederlag til AGF siden august 2015.

Brøndby IF er efter 3-0-sejren over FC Nordsjælland oppe på seks clean sheets i denne Superliga-sæson, det er to færre end de otte clean sheets som Randers FC er noteret for.

Mike Jensen er – med 15 optrædener – den Brøndby-spiller der har været med i flest Superliga-kampe mellem Brøndby IF og Randers FC.

De 105 mål der er scoret i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og Randers FC er fordelt på 100 “almindelige” mål samt fem selvmål. Blot et enkelt af selvmålene er lavet af en Brøndby-spiller (Mikkel Bischoff i 2010).

Dommerne
Det er Jakob Kehlet der skal dømme kampen mod Randers FC. Kehlet har indtil videre dømt 239 Superliga-kampe, og her har Brøndby IF været med i 53 af dem.

Brøndby IF har i de 53 Superliga-kampe med Kehlet som dommer, vundet 26 gange, spillet 10 uafgjort og tabt de resterende 17 opgør.

Jakob Kehlet har to gange tidligere dømt Brøndby IF mod Randers FC i Superligaen, de to opgør endte 1-1 i 2015 og 2-1 til Brøndby IF i 2019.

Foto: Getty Images