Nederlag i årets første test

16.01.2021 16:20

Årets første træningskamp blev spillet på bane 1, hvor Kolding IF var på besøg. I en kamp, der bestod af tre halvlege, endte resultatet med en 2-1-sejr til gæsterne - begge mål blev scoret på straffespark. Anis Slimane sendte bolden i målet for Brøndby IF, men det var altså ikke nok til at få en sejr i hus.

Cheftræner Niels Frederiksen havde på forhånd sat to hold til at spille de tre halvlege, og herunder kan du se de to 'startopstillinger', der var på banen i henholdsvis de første 65 og sidste 65 minutter af dagens kamp.

Startopstilling minut 0-65

Schwäbe

Mensah - Skipper - Maxsø - Kabongo - Bjur

Frendrup - Børkeeiet - Corlu

Uhre - Pavlovic

Startopstilling minut 65-130

Hermansen

Bruus - Hermannsson - Rosted - Jung - Lumb

Vigen - Radosevic - Slimane

Lindstrøm - Fallenius

I løbet af kampen var der også spilletid til Jagvir Singh og Michael Tørnes.

Foto: Getty Images