Husk fanzone inden AaB-kampen

15.09.2017 14:00

Kl. 18:00 på søndag starter kampen mod AaB på Brøndby Stadion, men i timerne inden er der igen fanzone bag Sydsiden, hvor du kan hygge dig sammen med de massevis af medfans.

Der er food trucks (se hvilke nedenfor), barer og selvfølgelig en DJ på plads til at sætte stemningen.

Det hele starter kl 15:00, så kig forbi og få en god søndag både på og uden for Brøndby Stadion.

Du kan købe din billet til AaB-kampen her.

Food trucks på søndag:

Italian Street Treats
Italian Street Treats er et 100 procent italiensk food truck koncept, der drives af to italienske kokke. Der tilbydes klassiske pastaretter i høj kvalitet fra originale opskrifter. Konceptet bygger på det simple italienske køkken, hvor få kvalitetsråvarer skaber den gode smag. 

Greek treat (gyros m.m.)
Greek Treats tilbyder traditionel græsk mad til alle, der elsker duften fra de græske øer. Der bruges kun friske råvarer og krydderier, så I kan få den bedste madoplevelse.