Information om pokalkampen mod Ledøje-Smørum Fodbold

14.09.2017 10:05

Onsdag den 20. september klokken 20:30 starter pokalsæsonen for Brøndby IF, når Danmarksserieholdet fra Ledøje-Smørum gæster Brøndby Stadion. Kampen spilles på eget græs, til trods for at Brøndby IF officielt er udehold, og der følger derfor nogle praktiske informationer forud for kampen.

Selvom Brøndby IF er udehold, er der gratis adgang for sæsonkortholdere. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis vil være muligt at sidde på sin sædvanlige plads, da det kun er udvalgte tribuner, der bliver åbnet til kampen. Til kampen mod Ledøje-Smørum Fodbold vil samtlige sæder ligeledes være unummerede, så man har derfor ikke krav på sin sæsonkort-plads.

Disse tribuner vil være åbne til pokalkampen:

- Loxam nedre/mellem
- Svinget (tårn 24/25)
- J. Jensen nedre (LSF-afsnit)

Billetpriser
Voksne: 50 kroner
Børn: 20 kroner

Indgange
Til denne kamp er indgang D den eneste åbne indgang for Brøndby-fans.

Ledøje-Smørum Fodbold vil være placeret på Nord-tribunen, og de vil benytte indgang H.  

Du kan købe billetter til pokalopgøret mod Ledøje-Smørum Fodbold på dette link.

Har du spørgsmål, kan du skrive til Brøndby IF's billetafdeling.

Foto: Getty Images