10. SEPTEMBER 2017 kl. 21:35
Zorniger: Timingen manglede

1-1 sluttede det på EWII Park i ottende runde af Alka Superligaen, hvor Brøndby-holdet spillede med en mand i overtal i 80 minutter af opgøret. Alexander Zorniger satte efter kampen ord på, hvad der manglede for at tage sejren med hjem til Vestegnen.

- De havde én chance, og den scorede de på. Vi forsvarede ikke godt i den situation. Vi havde adskillige målchancer,  og vi skulle have været i stand til at udnytte i hvert fald en mere af chancerne. Men når du ikke scorer, så kan du ikke vinde kampe – det er ret simpelt.

Den tidlige udvisning til hjemmeholdet resulterede i et stort spilovertag til de blågule kampen igennem, men til cheftrænerens ærgrelse manglede den sidste timing.

- Nogle gange kan powerplay være vanskeligt. Vores midtbanespillere indtog for tidligt en høj position på banen. Vi blokerede de rum, vi normalt gerne vil bruge. Det gjorde vi en smule bedre i anden halvleg, men timingen i den sidste aflevering var der ikke helt. Overordnet set udnyttede vi ikke vores målchancer – meget simpelt. 

Se og hør hele interviewet med Coach på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images