22. AUGUST 2017 kl. 13:30
Sportsbaren 1964 bliver til sæsonkortlounge

I sidste uge begyndte arbejdet med at gøre sportsbaren 1964, der ligger på østsiden af Brøndby Stadion, til en sæsonkortlounge, og fremover kan man som sæsonkortholder til Loxam-tribunen gå direkte fra 1964 og ind på Brøndby Stadion.

Ændringerne sker på baggrund af et ønske om at skabe endnu bedre forhold for vores fans og trofaste sæsonkortholdere og på den måde løfte helhedsoplevelsen, når man går til fodbold på Brøndby Stadion.

Mange har op til kampe på Brøndby Stadion brugt 1964 som mødested inden kampen, og det vil selvfølgelig stadig være muligt. Når kampstart nærmer sig, kan sæsonkortholdere benytte sig af en indgang til stadion indenfor i 1964, ligesom de under kampen vil kunne gå i den nye lounge og købe forfriskninger.

Under kampen er adgang til 1964 udelukkende for sæsonkortholdere til Loxam-tribunen, men efter slutfløjtet på banen vil der igen være åbent for alle.

Ombygningen betyder, at 1964 er midlertidigt lukket og forventes genåbnet i løbet af november.

Ønsker du at gøre brug af 1964 som sæsonkortlounge, kan du købe dit sæsonkort til Loxam-langsiden lige her.