Zorniger: Vi spillede for langsomt

20.08.2017 21:20

Det blev til sæsonens andet nederlag i Alka Superligaen, da Alexander Zornigers mandskab tabte 2-0 til AGF på Ceres Park. Zorniger satte efter kampen et par ord på nederlaget i Aarhus:

- Vi spillede for langsomt – fra side til side. Vi fik ikke gang i det hurtige spil og lavede ikke de dybe løb. Det var en skuffende præstation – også før det røde kort, fortæller de blågules tyske cheftræner og tilføjer:

- Vi kreerede den ene store målchance, da der stod 1-0, men det var den eneste situation, hvor vi lavede det dybe løb. 

Se og hør resten af interviewet med Alexander Zorniger på Brøndby Indefra.

I næste weekend er der igen østjysk modstand på programmet, når AC Horsens lægger vejen forbi Brøndby Stadion. Hvis du køber et sæsonkort sikrer du ikke blot en plads til opgøret på søndag, men også til de resterende hjemmekampe i sæsonen. Køb dit sæsonkort her.

Foto: Getty Images