Optakt: Info og stats om AGF-Brøndby IF

17.08.2017 07:45

Kampinfo
Kamp: AGF - Brøndby IF, Alka Superligaens 6. runde
Dommer: Jens Maae
Kickoff: 18:00
Billetter: Kan købes her
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter

Udvalgte Betfair-odds
Brøndby IF indkasserer ikke mål? Odds 3.20
Brøndby IF vinder og over 2.5 mål i kampen? Odds 3.00
Brøndby IF vinder begge halvlege? Odds 6.00

Superligaform
AGF: U-T-T-V-T
Brøndby IF: U-V-V-T-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
23.10.2016 Brøndby IF 1-0 AGF
21.08.2016 AGF 0-7 Brøndby IF
24.04.2016 Brøndby IF 2-1 AGF
22.11.2015 AGF 1-1 Brøndby IF
19.07.2015 AGF 2-1 Brøndby IF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 75 mellem AGF og Brøndby IF. Statistikken siger 43 sejre til Brøndby IF, 14 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 133-75 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF vil med en sejr over AGF tage den fjerde sejr i træk mod AGF i Superligaen. Det er ikke så længe siden, at Brøndby IF præsterede noget tilsvarende, idet det i perioden marts 2013-april 2014 blev til fem sejre i træk mod AGF.

Brøndby IF har fået point i samtlige 42 Superligakampe mod AGF, hvor Brøndby IF har scoret kampens første mål (38V-4U-0T). På Ceres Park har Brøndby IF scoret først i 19 Superligakampe, der er endt med 15 sejre til Brøndby IF samt fire uafgjorte.

De 38 tidligere Superligakampe i Aarhus mellem AGF og Brøndby IF har budt på ikke færre end 115 mål svarende til 3,03 mål pr. kamp. Alene i det seneste opgør i Aarhus, august 2016, scorede Brøndby syv mål, hvilket ikke var sket for Brøndby IF siden juni 2005.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste 10 Superligakampe afviklet i august svarende til perioden fra og med 9. august 2015. De 10 kampe er endt med fire uafgjorte og seks sejre, heriblandt opgøret mod AGF for præcis et år siden; 21. august 2016 (0-7).

Brøndby IF har holdt såvel FC København som Randers FC fra at score, og skulle noget tilsvarende ske mod AGF, vil det således være tredje clean sheet i træk. Det præsterede Brøndby IF senest i perioden august-september 2015, hvor det blev til fire kampe i træk med clean sheet.

Jens Grabski Maae har en gang tidligere været dommeren i en Superligakamp mellem AGF og Brøndby IF. Det var i juli 2015 i Aarhus, hvor hjemmeholdet vandt 2-1, men eneste mulige gengangere fra dengang er Johan Larsson, Christian Nørgaard og Teemu Pukki.

Brøndby IF er uden sejr i de fem seneste Superliga-udekampe, der er endt med en uafgjort og fire nederlag. Det er Brøndby IF’s længste periode på udebane uden sejr siden syv kampe i perioden september 2014-marts 2015.

Teemu Pukki kan med spilletid mod AGF opnå sin Superligakamp nr. 100. Et jubilæum der er opnået på mindre end tre år siden debuten den 14. september 2014.

I de 12 seneste Superligakampe, som Brøndby IF har spillet mod klubber trænet af Glen Riddersholm, har Brøndby IF taget seks sejre, spillet fire uafgjort og blot tabt to kampe. De seneste fire er alle endt med sejr til Brøndby IF.

Foto: Getty Images