16. AUGUST 2017 kl. 16:15
Familiemennesket Halimi: Skal have det godt uden for banen

Besar Halimis karriere havde inden sommeren kredset om tyske klubber i en radius af små 200 kilometer fra fødebyen Frankfurt am Main. Efter at være startet i Eintracht Frankfurt som ungdomsspiller gik turen over Darmstadt og Nürnberg, inden den lille midtbanespiller befandt sig i Stuttgart Kickers. Det var her, han for alvor gjorde opmærksom på sig selv, og efter en succesfuld sæson blev han solgt til Mainz 05.

Den 20. juni 2017 – to år efter skiftet til Mainz – fandt Halimi dog sig selv til træning langt fra det vestlige Tyskland. Nu stod han i Brøndby – over 650 kilometer fra Frankfurt am Main. Langt fra Bundesligaen og langt fra alt det velkendte. Langt fra familien.

Den store afstand fra fødebyen og det nye hjem er to vigtige faktorer, man skal have med i ligningen for at forstå Besar Halimi. Han beskriver sig selv som et udpræget familiemenneske, og skiftet til Brøndby IF og Danmark har derfor ikke blot betydet en ny udfordring på banen. Han har også stået over for en stor udfordring med at finde sig til rette i et nyt land. 

- Jeg er en type person, der har brug for at have det godt uden for banen, for at jeg kan spille godt og nå mit højeste niveau. Det har klubben (Brøndby IF, red.) været meget opmærksom på. Hele klubben og holdet hjalp mig med at finde et sted at bo, og Coach og Troels (Bech, red.) brugte også lang tid på at finde det rette sted til mig, så jeg kunne føle mig godt tilpas. Det er jeg meget taknemmelig for, fortæller Halimi, der er endt med at bo i samme opgang som holdkammeraten og landsmanden Hany Mukhtar i Vallensbæk. 

Selvom opholdet i Danmark er begrænset til ét år i første omgang, gør den nye nummer 18 meget for at komme godt ind på holdet, så han kan føle sig som en del af Brøndby IF. Og her hjælper ikke blot midtbanekollegaen Mukhtar med at integrere den 22-årige midtbanespiller.

- Alle i truppen har været gode til at tage imod mig. Vi har også nogle tyskere i truppen, så når mit engelsk ikke lige fungerer, er det dejligt at kunne snakke med dem. De hjælper mig også med at sætte mig ind i tingene og komme godt ind på holdet. Nogle gange tager vi alle sammen ud og spiser, og det er også sådan noget, der hjælper med at komme ind på et hold.

Selvom der efterhånden er gået to måneder, har Besi, som han kaldes, endnu ikke taget den godt 650 kilometer lange tur hjem for at besøge familien.

- Jeg har ikke været i Tyskland endnu – vi har haft mange kampe her i starten, så der har ikke været tid til det. Men jeg er et familiemenneske, så selvfølgelig savner jeg min familie; mine to brødre og mine forældre. Men de kommer i løbet af de næste par uger og besøger mig. Det hjælper mig at vide, at de altid ser mine kampe, følger med i min karriere og også tager sig tid til at komme op og besøge mig.

Landsholdsspiller for både Tyskland og Kosovo
Besar Halimi er født og opvokset i Tyskland, hvor han også har optrådt for ungdomslandsholdet. Alligevel repræsenterer midtbanespilleren landsholdet for Kosovo, hvorfra hans forældre flygtede fra krigen. Og Halimi selv er glad for at kunne skrive begge lande på sit CV.

- Mine forældre er fra Kosovo og kom til Tyskland som flygtninge. Men jeg er født i Tyskland, så jeg føler mig halvt som tysker og halvt som kosovoalbaner. Jeg har spillet ungdomslandskampe for Tyskland, og nu spiller jeg for Kosovos A-landshold, så jeg er meget glad for, at begge lande er repræsenteret dér. 

 - For mig har der ikke været nogen problemer i at spille for hverken Tyskland eller Kosovo, selvom jeg er født det ene sted og har familie det andet. Jeg føler mig som sagt både tysk og kosovoalbansk, så jeg har kun følt stolthed ved at repræsentere først Tyskland og derefter Kosovo.

At repræsentere Kosovos landshold handler for Halimi derfor meget om at ære sin familie og sine rødder. Det handler om at kunne gøre sine forældre stolte og vise, at han selv er stolt over at have kosovoalbansk blod i årerne. Og han er bestemt ikke den eneste, der er stolt over at kunne trække den blå landsholdstrøje over hovedet.

- Første gang jeg spillede i Kosovo, var hele min familie der. De havde aldrig set mig spille live, så det var første gang, jeg havde dem på stadion. Det var også lidt anderledes i forhold til, da jeg spillede i Tyskland, hvor det kun var mine forældre, der var på stadion. Nu var der omkring 50 fra min familie på stadion. Det er sådan noget, der gør mig stolt og glad for at spille for Kosovo.

Et år i gul og blå
Besar Halimi er nu at finde på Vestegnen og Brøndby IF, og det er efter en tid, der har været svær for den vævre spiller. 

Efter det imponerende gennembrud i Stuttgart Kickers i 2015, hvor der var interesse fra flere topklubber i Tyskland og andre europæiske lande, blev Halimi solgt til Mainz 05. Her gjorde skader og mangel på spilletid det svært at slå igennem, men det til trods er Halimi overbevist om, at han kan tage meget med sig fra de seneste år.

- Jeg havde et svært seneste år i Mainz, men jeg er sikker på, at det også har gjort mig stærkere. Man lærer igennem hele karrieren, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg har lært meget af de seneste par år, hvor jeg både har oplevet at gå fra 0-100 på kort tid og haft nedture.

I Brøndby IF har han under Alexander Zorniger igen fået chancen for at vise sig frem. Og symptomatisk for fortællingen om Besar Halimi har han fået et par gode råd med på vejen fra familien.

-  Min far sagde, inden jeg tog til Brøndby, at ”nu har du chancen for vise dig frem igen – ligesom i Stuttgart Kickers”. Det er selvfølgelig aldrig så nemt, som det er sagt, men jeg har taget det med mig og er fuldt opsat på at bevise, hvad jeg kan og se min tid her i Brøndby som en slags ny start. Og jeg har fået de bedst tænkelige forudsætninger i kraft af Coach, Troels og de mange fans, der støtter os i tykt og tyndt. Og et hold, der er på vej i den helt rigtige retning, selvfølgelig, fortæller Besar Halimi.

Foto: Getty Images