Zorniger: Vi valgte de svære løsninger

13.08.2017 19:25

Det sluttede 0-0 i søndagens opgør mellem Randers FC og Brøndby IF.  Dermed blev der ikke fulgt op på sidste weekends sejr over FC København, og Alexander Zorniger var da heller ikke tilfreds med nulløsningen i det østjyske.

- Det eneste, vi kan tage med fra kampen, er det ene point. Jeg håber, at spillerne, især de nye spillere, ved, hvad der skal til for at spille en god kamp og ved, hvad der sker, når vi ikke præsterer vores bedste, forklarer Zorniger, der samtidig sætter ord på, hvad der manglede i dag

-Der var ikke nok bevægelse fra de offensive midtbanespillere og angriberne, og vi kunne ikke skabe den plads, som vi normalt er i stand til. Det blev en smule bedre, da Besar Halimi kom på banen, men overordnet set valgte vi de svære løsninger i steder for at skabe de nemme. Og når vi skabte de nemme løsninger, var vi ikke i stand til udnytte dem.

Du kan se resten af interviewet med Alexander Zorniger på Brøndby Indefra, som du kan downloade her. 

Næste gang du kan se Zornigers mandskab i aktion på Brøndby Stadion, er den 27. august mod AC Horsens, og der er stadig mange penge at spare i et sæsonkort til Brøndby Stadion. Læs mere og køb sæsonkort lige her.

Foto: Getty Images