Optakt: Info og stats om Randers FC-Brøndby IF

10.08.2017 11:45

Kampinfo
Kamp: Randers FC - Brøndby IF, Alka Superligaens 5. runde
Dommer: Morten Krogh
Kickoff: Kl. 16:00
Billetter: Kan købes her 
TV: Canal 9
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter

Udvalgte Betfair-odds
Brøndby IF vinder halvleg/fuldtid? Odds 3.10
Brøndby IF indkasserer ikke mål? Odds 2.80
Hany Mukhtar scorer fra uden for feltet? Odds 17.00

Superligaform
Randers FC: T-T-T-U-V
Brøndby IF: V-V-T-V-T

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
30.11.2016 Randers FC 0-1 Brøndby IF
02.10.2016 Brøndby IF 2-2 Randers FC
12.05.2016 Randers FC 0-2 Brøndby IF
13.03.2016 Brøndby IF 1-0 Randers FC
09.08.2015 Randers FC 3-3 Brøndby IF

Karantæne
Ingen 

Karantæne ved næste advarsel
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 33 mellem Randers FC og Brøndby IF. Statistikken siger 17 sejre til Brøndby IF, otte uafgjorte og syv nederlag samt en målscore på 51-31 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF er uden nederlag i de seneste syv Superligakampe mod Randers FC, der er endt med fire sejre og tre uafgjorte. Hvis det bliver til point mod Randers FC, vil det være første gang, at Brøndby IF er ubesejret i otte Superligakampe i træk mod Randers FC.

Brøndby IF har fået point mod Randers FC i de seks seneste Superligakampe på BioNutria Park Randers (4V-2U-0T). I det hele taget har Brøndby IF det historisk pointmæssigt godt i Randers, hvor det er blevet ni sejre og tre uafgjorte ud af 16 Superligakampe mod Randers FC.

Ingen af de 16 tidligere Superligakampe mellem Randers FC og Brøndby IF i Randers er endt uden scoringer. Tværtimod er der som oftest godt gang i netmaskerne med et gennemsnit på knap 3 mål pr. kamp.

Syv af Brøndby IF’s ni sejre over Randers FC på BioNutria Park Randers er sket med et clean sheet; 4-0 (1), 2-0 (3) og 1-0 (3). Da ingen kampe er endt uden mål, har et clean sheet historisk været ensbetydende med en sejr til Brøndby IF.

De 82 mål i de 32 tidligere Superligakampe mellem Randers FC og Brøndby IF er meget skævt fordelt. Således er knap 30 pct. af målene (24) scoret i første halvleg, hvorimod mere end 70 pct. af målene (58) er scoret i anden halvleg med 27 scoringer alene i det sidste kvarter (76’-90’).

Ud af de 32 tidligere Superligakampe mod Randers FC har Brøndby IF scoret først i 20 tilfælde, hvilket har resulteret i 17 sejre, to uafgjorte og ét nederlag. Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 11 tilfælde, hvilket aldrig har givet Brøndby IF én sejr, men fem uafgjorte og seks nederlag.

Brøndby IF vil i tilfælde af nederlag mod Randers FC have tabt klubbens fem seneste Superliga-udekampe, hvilket skete senest i maj-august 2012. Det vil i givet fald være en tangering af Superliga-klubrekorden sat ved denne ene lejlighed.

Randers FC og Brøndby IF mødtes også i Superligaen i Randers på denne dato i 2006. Dengang endte kampen uafgjort 1-1 efter scoringer af først Kim Daugaard og derefter Baye Djiby Fall.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste ni Superligakampe afviklet i august svarende til perioden fra og med 9. august 2015. De ni kampe er endt med seks sejre og tre uafgjorte, heriblandt opgøret mod Randers FC den 9. august 2015 (3-3).

Brøndby IF vil med en sejr over Randers FC opnå klubbens bedste sæsonåbning, målt på point efter sæsonens fem første kampe, siden 2005/06. Det vil i givet fald være sjette sæson i Superligaen, at Brøndby IF har opnået mindst 12 point efter sæsonens fem første kampe.

Foto: Getty Images