Zorniger: Vi dominerede kampen

06.08.2017 22:20

Sæsonens første Derby endte med en velfortjent 1-0-sejr på et sent mål af Simon Tibbling.

brondby.com fangede cheftræner Alexander Zorniger efter kampen og fik hans analyse af kampen.

- Vi dominerede alle facetter af spillet, så det var en velfortjent sejr. Vi kontrollerede kampen, og vores midterforsvar gjorde det sammen med vores to backs og Nørgaard på 6’eren svært for FC Københavns store angriber. Man kunne se, alle spillerne brændte for at vinde kampen, og de leverede en ekstraordinær indsats, ligesom vores fans gjorde på lægterne. Igennem hele kampen tror jeg, at vores fans kunne fornemme at sejren var indenfor rækkevide, og det føltes som om, at stadion eksploderede, da dommeren fløjtede kampen af. 

- Sidste år spillede vi nogen tætte kampe mod FC København, men vi lykkedes ikke med at få en sejr. Alle ved at FC København er et klassemandskab, men når vi rammer dagen og spiller som et hold, så har vi kvaliteten til at slå dem. 

Cheftræneren mente, at holdet kunne have gjort det nemmere for sig selv, da man skabte mange chancer.

- Vi havde rigtig mange chancer, så hvis vi havde scoret noget før, kunne vi have gjort det nemmere for os selv. Men når det så er sagt, så hæfter jeg mig ved, at det er en kvalitet at blive ved med at jagte sejren og ikke bruge tid på at ærgre sig.

- Sidste år havde vi et par kampe, som gav troen på, vi kunne lykkedes med alt det, vi træner hårdt for. Sejren på udebane over Hibernian sidste år står for mig som en af de vigtigste for den kultur, vi har i truppen i dag. Denne sæson er stadig meget ny, men for klubben som helhed var dagens sejr næsten ligeså vigtig, men det er en lang sæson, og vi kommer ikke sovende til noget som helst.

Den 27. august er der igen Alka Superliga-bold på Brøndby Stadion, hvor AC Horsens er modstanderen. Hvis du vil sikre dig en plads til opgøret mod Bo Henriksens mandskab samt de resterende hjemmekampe i sæsonen, er der stadig sæsonkort til salg. Du kan købe og læse mere her.

Foto: Getty Images