6. AUGUST 2017 kl. 21:05
Halimi efter Derby-sejr: En fantastisk oplevelse

Simon Tibbling blev dagens matchvinder, da svenskeren i det 90. minut scorede det afgørende mål i et intenst Derby-opgør på Brøndby Stadion. En anden, der spillede sit første Derby, var Besar Halimi, der selvsagt var en meget tilfreds herre efter kampen.

- Det var fuldstændig fantastisk - det var en ære at spille her på Brøndby Stadion foran fansene, fortæller midtbanespilleren og tilføjer:

- Atmosfæren var fremragende. Vi var måske en smule nervøse i starten af kampen, men efter det spiller vi alle en rigtig god kamp – også de spillere, der kom ind i anden halvleg.

Se og hør hele interviewet med Halimi i selskab med Hany Mukhtar på Brøndby Indefra.

Næste hjemmekamp for de blågule finder sted den 27. august, hvor modstanderen hedder AC Horsens. Med et sæsonkort kan du sikre dig en plads til denne kamp og de resterende hjemmekampe i sæsonen 2017/18. Læs mere og køb sæsonkort her. 

Foto: Getty Images