Nørgaard: 0-0 er et fint udgangspunkt

27.07.2017 23:27

Det endte 0-0 på Brøndby Stadion i opgøret mod kroatiske Hajduk Split. Selvom de blågule ikke formåede at vinde opgøret, er Christian Nørgaard fortrøstningsfuld forud for returopgøret i Kroatien.

- Det er ikke så ærgerligt igen, at kampen ender 0-0. Det var ikke den mest åbne kamp, og det væltede ikke med chancer i begge ender. Vi havde flest muligheder og halve chancer. Det var ikke fordi, vi havde kæmpe muligheder, så egentlig er 0-0 et fint udgangspunkt for os. Vi ved, vi skal have et udebanemål, og hvis vi får det, står vi rigtig stærkt dernede, fortæller midtbaneslideren og kommer ind på det fysiske aspekt i aftenens kamp:

- Vi gik ind med den forhåbning om, at vi kunne stå imod, og at vi kunne spille med mod Hajduk Split, og det synes jeg også, at vi i den grad formår.

Du kan se hele interviewet med Christian Nørgaard på Brøndby Indefra, som du kan downloade her. 

Næste kamp på programmet for Nørgaard og co. er på søndag, hvor Lyngby BK gæster Brøndby Stadion. Vil du sikre dig en plads på Brøndby Stadion til på søndag og resten af sæsonen, kan du købe sæsonkort fra bare 995 kroner her.

Foto: Getty Images